Motorstyrelsen varsler kontrol i Aarhus
Onsdag 14. maj 2025 kl: 13:28
Af: RedaktionenI løbet af maj vil Motorstyrelsen foretage kontrol af køretøjer i Aarhus i samarbejde med Østjyllands Politi. Her bliver et større antal køretøjer vinket ind til siden og kontrolleret af både Motorstyrelsen og politiet. Når Motorstyrelsen laver kontroller på vejene, er der visse overtrædelser, der typisk går igen. Det er blandt andet leasingkontrakter, der ikke er i orden, samt taxier og gulpladebiler, der bliver brugt privat
Motorstyrelsen oplyser ikke på forhånd præcis hvor og hvornår, kontrollen i Aarhus kommer til at foregå, men der vil blive udsendt et større hold af medarbejdere, når aktionen går i gang.
- Vi laver jævnligt denne type kontroller, og de resulterer ofte i sager, hvor der for eksempel ikke er betalt den korrekte afgift af et køretøj. Vi skal i Motorstyrelsen være med til at sikre, at køretøjer er registreret korrekt, så afgiftsberegningen sker på et ensartet grundlag, siger underdirektør i Motorstyrelsen, Claus Holm.
Når Motorstyrelsen laver kontroller på vejene, er der visse overtrædelser, der typisk går igen. Det er blandt andet leasingkontrakter, der ikke er i orden, samt taxier og gulpladebiler, der bliver brugt privat.
- Vi ved godt, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at gennemskue alle regler. Derfor opfordrer vi altid til, at man sætter sig ind i reglerne, så man ikke risikerer at overtræde lovgivningen og dermed blive opkrævet større beløb i afgifter og bøder, siger Claus Holm.
Han peger på, at det er altid muligt at søge relevante informationer på Motorstyrelsens web-side - www.motorst.dk - ligesom det også er muligt at søge vejledning hos Motorstyrelsens medarbejdere.
Motorstyrelsen foretager i løbet af året kontroller på vejene i hele landet i samarbejde med politikredsene.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Billetsamarbejder skaber værdi for gæster og virksomheder
- Rapport fortæller om ny teknologi, grøn omstilling og tilfredse passagerer
- Motorstyrelsen varsler kontrol i Aarhus
- Energiselskab afslutter 2024 med et tilfredsstillende resultat
- Flere sneplove, planer for busser og letbane og større fokus på cykelstier skal hjælpe trafikken i snevejr
- Brancheorganisation vil have omstillingen af den tunge vejtransport op i gear
- Påske-effekt løftede passagertallet hos rederi
- Øget interesse får energiselskab til at fordoble antallet af ladestandere fra en til to
- Fredag 9. maj 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Flere bruger digitale billetløsninger
- Kundetilfredshed ligger stabilt på skinnerne
- Investeringer fortsætter ad det rigtige spor
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |