Påske-effekt løftede passagertallet hos rederi
Mandag 12. maj 2025 kl: 11:22
Af: RedaktionenDen danske rederi-koncern transporterede som ventet mindre gods og flere passager i april som følge af, at påske i år faldt i april, mens den sidste år faldt i marts
På fragtområdet nåede de samlede mængder i april op på 3,5 millioner lanemeter, hvilket var 0,7 procent lavere end i 2024 og 2,5 procent lavere justeret for ruteændringer. DFDS' år-til-dato vækst-rater var henholdsvis minus 0,4 procent og minus 1,0 procent.
DFDS noterer, at godsmængderne på Nordsøen var lavere end i 2024 efter primært et dyk i bilmængderne mellem Tyskland og Storbritannien. Middelhavsmængderne var højere end i 2024 primært drevet af mængdetilgang til færge fra vej, en kapacitetsforøgelse mellem Tunesien og Frankrig samt åbningen af en ny rute mellem Egypten og Italien.
Mængderne på Den Engelske Kanal var lavere end i 2024 som følge af hovedsageligt påske-effekten, mens Østersømængderne var lavere end i 2024 på grund af primært en midlertidig kapacitetsreduktion på én rute som følge af tonnageændringer. Mængderne på Gibraltarstrædet var højere end i 2024.
I de seneste 12 måneder er de samlede transporterede fragt-lanemeter steget med 4,6 procent fra 39,6 millioner i 2024-23 til 41,4 millioner i 2025-24. Justeret for ruteændringer er stigningen 0,7 procent.
På passagerområdet steg antallet af passagerer i april i år med 15,1 procent til 432.000 justeret for ruteændringer - salget af Oslo-Frederikshavn-København i slutningen af oktober sidste år, Tarifa-Tanger Ville på grund af betydelige kapacitetsændringer forud for exit fra ruten i begyndelsen af maj i år og tilgang af Jersey-ruter fra sidst i marts. Den justerede år-til-dato vækstrate var minus 3,2 procent.
DFDS peger på, at den månedlige stigning i april først og fremmest skyldes påske-effekten. Antallet af biler i april var 13,0 procent højere end i 2024 justeret for ruteændringer.
I de seneste tolv måneder steg det samlede antal passagerer 15,9 procent fra 5,1 millioner for 2024-23 til 5,9 millioner i 2025-24. Justeret for ruteændringer var stigningen 3,7 procent.
DFDS færgemængder: | |||||||||
April | Sidste 12 måneder | ||||||||
Fragt | 2023 | 2024 | 2025 | Ændr. | 2023 | 2024 | 2025 | Ændr. | |
Lanemeter, '000 | 3.070 | 3.497 | 3.473 | -0,7 % | 40.032 | 39.611 | 41.445 | 4,6 % | |
Passager | 2023 | 2024 | 2025 | Ændr. | 2023 | 2024 | 2025 | Ændr. | |
Passagerer, '000 | 406 | 507 | 496 | -2,2 % | 4.184 | 5.099 | 5.908 | 15,9 % |
(Kilde: DFDS)
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Storebæltsbroen skal lukkes for udenlandske bøderyttere
- Kølekoncern køber norsk kølehuskæde
- Belgisk logistik-koncern har åbnet nyt specialiseret logistikcenter i Ringsted
- Påske-effekt løftede passagertallet hos rederi
- Øget interesse får energiselskab til at fordoble antallet af ladestandere fra en til to
- Fredag 9. maj 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Vejafgiften er en alt for dyr måde at opkræve skat på
- Vognmandsorganisation har fået ny formand
- Udvalg skal se på sammenlægning af halve fridage
- - Vejafgiften er svær
- Formand for vognmandsorganisation takkede af efter 11 år
- To-akslede city-trailere har plads til 27 paller
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |