Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Havneselskab med aktiviteter i tre havne omsatte for mere

Torsdag 8. maj 2025 kl: 12:45
Af: Redaktionen

ADP A/S, der ejer land- og vandhavnene i Fredericia og Nyborg og bliver medejer af Hanstholm Havn i løbet af i år, nåede sidste år en nettoomsætning på 275 millioner kroner mod 238,8 i 2023 og 195,8 i 2022. I forhold til 2023 steg nettoomsætningen med 15,4 procent. Årsresultatet blev på 93,4 millioner kroner mod 120,7 millioner kroner i 2023 og 106,1 millioner kroner i 2022. Den samlede godsomsætningen i ADP's havne endte på 8.629.000 ton i 2024 mod 8.182.000 i 2023 og 8.214.000 i 2022

På investeringessiden fastholdt ADP A/S et højt investeringsniveau på 611,3 millioner kroner  - blandt andet med færdiggørelse af flere lagerfaciliteter i landhavnen, Taulov Dry Port. ADP A/S satte også gang i en række aktiviteter, der skal understøtte rammerne for den fremtidige udvikling i haveselskabet.


- ADP er igen kommet stærkt ud af et foranderligt år i transportbranchen, der var påvirket af de fortsat geopolitiske spændinger. ADP vækstede på gods over kaj både i Fredericia og Nyborg og realiserede store investeringer i Taulov Dry Port. Selvom renteudgifterne ved de store investeringer blandt andet påvirkede regnskabet, har ADP leveret et sundt, tilfredsstillende resultat, siger Christian Herskind, der er bestyrelsesformand hos ADP.


Godsmængderne steg
ADP kom igennem 2024 med fremgang i godsmængderne. På havnen i Fredericia blev der håndteret 23 procent flere containere end i 2023. På havnen i Nyborg var der en omsætningsfremgang på fast bulk på 62 procent i forhold til 2023, og i Taulov Dry Port indviede A.P. Møller Mærsk sit nye lavemissionslager, og yderligere 87.000 kvadratmeter lager- og logistikfaciliter blev gjort færdige til udlejning.


- Der er en stigende interesse fra rederierne til ADP-havnene. Det kan tydeligt ses på tonnagen for 2024, men der blev også igangsat dialoger, der vil øge mængderne af gods over kaj fremadrettet. Derfor er færdiggørelsen af havneudvidelsen i Fredericia særdeles kærkommen, og det samme gælder på Nyborg Havn, hvor vi i løbet af 2024 igangsatte en spændende proces om udvidelse af havnen, siger ADP A/S' direktør, Rune D. Rasmussen, og fortsætter:


- Det er også til stor tilfredshed, at vi færdiggjorde flere byggerier i Taulov Dry Port og satte en proces i gang om yderligere udvidelse derude med op til 600.000 kvadratmeter i Hertugens Kvarter.


ADP forbereder sig til fremtidig udvikling
I 2024 etablerede ADP et partnerskab med TotalEnergies og Evida om infrastruktur til at lagre CO2 i Nordsøen. Derudover satte ADP gang i et stort stykke arbejde med Thisted Kommune om at etablere et fælles ejerskab af Hanstholm Havn, som træder i kraft 1. august i år. Arbejdet i 2024 danner fundament for en udviklingsrejse for ADP, der har ambitioner om mere.


- Vi har haft et begivenhedsrigt år med blandt andet etablering af et stærkt partnerskab, der kan understøtte Danmarks klimamålsætninger, og vi har lavet en aftale med Thisted Kommune om konsolidering af Hanstholm Havn. Der er flere synergier mellem Nyborg, Fredericia og Hanstholm Havn, som bliver spændende at udvikle. Dette gælder også inden for lagring af CO2, siger Rune D. Rasmussen.


- Der er ingen tvivl om, at 2024 har været et afgørende år for ADP, hvor der er søsat nogle betydningsfulde projekter, som på længere sigt kommer til at give ADP en større rolle på den internationale havnescene, siger han videre.


Ejerkommunerne bakker op om ADP A/S
Borgmestrene fra ejerkommunerne, Nyborg og Fredericia, ser en stor værdi i, at ADP er udviklingsorienteret og søger nye markeder, fordi en stærk havnekoncern tilfører værdi til de byer, hvor ADP driver havne.


- ADP er en gevinst for de kommuner, som ADP driver havnevirksomhed i, og det bliver somme tider taget for givet. ADP er af national interesse, og at vi i Fredericia har en havn med så stor national betydning, skal vi være stolte af. Dernæst spiller havnen en central rolle i at skaffe arbejdspladser og dermed et aktivt byliv i Fredericia. Det skal vi i fællesskab værne om, siger Christian Bro (S), der er borgmester i Fredericia Kommune.


Kenneth Muhs (V), der er borgmester i Nyborg Kommune, fremhæver ADP som en ordentlig virksomhed, der værner om at drive havn i Nyborg med respekt for byen og byens borgere.


- Det sætter vi i Nyborg pris på. For en velfungerende havn i samskabelse med byen giver muligheder og økonomi til gavn for hele byens udvikling. ADP har i løbet af 2024 igangsat en proces om at udvide havnen, og vækst på havnen vil sprede sig som ringe i vandet i Nyborg og omkring, siger han.


Lidt fakta om 2024 i ADP A/S:
På Fredericia Havn blev der håndteret 124.307 teu (20-fodscontainere) i 2024, hvilket var 23 procent flere end i 2023, hvor antallet var 101.036. I 2022 håndterede havnen i Fredericia 110.646 teu.
Mængden af fast bulk i ADP A/S' havne steg med fra 1.511.000 ton i 2023 til 1.905.000 ton i 2024. I Nyborg var der en vækst på 62 procent, da der blev håndteret 440.000 tons sten, skærver og grus i 2024, hvilket var 168.000 tons mere end i 2023

ADP A/S håndterede 4.994.000 tons flydende bulk (råolie, flydende gødning med mere) i 2024, hvilket var 263.000 ton mindre end i 2023, hvor tallet var 5.257.000. I 2022 var tallet 5.153.000,mens det i 2021 var på 4.790.000 og 4.464.000 i 2021.

Med hensyn til ro/ro-gods håndterede ADP A/S 270.000 ton gods, hvilket var en stigning på 3,8 procent i forhold til 2023, hvor tallet var 260. Set i forhold til årene før, håndterede ADP A/S mindre ro/ro-gods. I 2020 var tallet 352.000 tons, mens det i 2021 var 369.000 tons og 341.000 i 2022.


Interesserede kan hente ADP A/S årsrapport for 2024 her:





Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havneselskab med aktiviteter i tre havne omsatte for mere
- Rederi-koncrn tilpassede kursen i et kvartal med underskud på driften
- Landstrømmen kommer fra en brintgenerator
- Ny rapport anbefaler 2035-mål for produktion af grønne brændstoffer
- Sejlrenden ind til Esbjerg er blevet dybere
- Speditør køber op i Canada
- Esbjerg-rederi leverer sit hidtil bedste resultat
- - Vores havn er fortsat åben for leverandører til amerikansk havvind
- Vi har leveret transportnyheder i 25 år
- Skibsofficerer kan få ny overenskomst
- SVM-Regeringen foreslår at sikre den dansk handelsflåde i tilfælde af krig
- Pilot-virksomhed navigerede gennem 2024 med rekordmange lodsninger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst