Toldstyrelsens beslag af narko afslørede omfattende narkosag
Fredag 11. april 2025 kl: 10:43
Af: RedaktionenRetten i Holbæk har afsagt dom i en sag om indsmugling af narko, som blev afsløret i januar, hvor Toldstyrelsen i Kolding stoppede to leverancer på i alt cirka 53 kg amfetamin, som skulle sendes til adresser i henholdsvis Holbæk og Mørkøv med et pakkefirma. Tre personer blev straffe på henholdsvis 16, 12 og 12 års fængsel. to mænd er tidligere dømt fængselsstraf i samme sag
Onsdag blev en 36-årig mand fra Holbæk idømt en straf på 16 års fængsel for indførsel af store mængder amfetamin, der blev smuglet fra Holland til Danmark.
- Der er tale om en sag, hvor der over mere end et halvt år er sket indsmugling af meget store mængder. Derfor har det også været anklagemyndighedens påstand, at hovedmanden i sagen skulle have lovens maksimumsstraf, siger senioranklager Louise Varberg fra anklagemyndigheden for Midt- og Vestsjælland.
Sagen tog sin begyndelse, da Toldstyrelsen i januar sidste år stoppede to leverancer på i alt cirka 53 kg amfetamin, der skulle sendes med et pakkefirma fra Kolding til adresser i henholdsvis Holbæk og Mørkøv.
Midt- og Vestsjællands Politi indledte derefter en efterforskning i tæt samarbejde med Sydøstjyllands Politi. På den baggrund blev den 36-årige tiltalt for at have indsmuglet yderligere cirka 295 kg amfetamin til Danmark. Store dele af narkohandlen var på forhånd været aftalt via beskedtjenesten Signal.
To kvinder på henholdsvis 43 og 41 år var tiltalt for at have medvirket ved indsmuglingen af dele af narkoen. På den baggrund blev de onsdag idømt hver 12 års fængsel.
Der er tidligere afsagt dom i to tilståelsessager i samme kompleks. En nu 35-årig mand fik 14 års fængsel i maj sidste år. Og en nu 34-årig mand fik i september sidste år syv års fængsel for sin rolle i sagen.
- Dagens dom er det sidste punktum i sagen mod en organiseret amfetaminring i Holbæk. De dømte er lokale folk, som nu er sat ud af spillet i mange år, og det er vi meget glade for, siger efterforskningslederen i sagen, politikommissær Michael Andreassen.
Den 36-årige mand, der fik dom onsdag, valgte at tage sig betænkningstid i forhold til at anke dommen. De to dømte kvinder ankede dommen til frifindelse. Alle forblev varetægtsfængslede efter dom.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Specialtransportspecialist har fået en 8x4-lastbil med kran
- Vognmand i Himmerland er endt i Skifteretten i Aalborg
- Vognmand i Herfølge har hentet lange gardintrailere i Hedensted
- Sønderjysk havn løftede sit driftsresultat op
- Påske-effekt løftede fragtmængderne hos rederi-koncern
- Sten trykkede hul på dieseltank
- Færdselsstyrelsen ændrer i virksomhedskontrollen
- Toldstyrelsens beslag af narko afslørede omfattende narkosag
- De tunge el-lastbiler er faldet tilbage
- Marts i år blev bedre end sidste år
- To svenske lastbilmærker markerede sig igen i marts
- Ved udgangen af marts var der registreret 34.539 lastbiler over 16 ton i Danmark
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |