Nye anbefalinger skal sikre den grønne kurs for Det Blå Danmark
Onsdag 26. marts 2025 kl: 13:17
Af: RedaktionenSVM-Regeringens vækstteam for Det Blå Danmark har onsdag præsenteret en række bud på, hvordan Danmark kan fastholde og udvikle sin position som en stærk søfartsnation. - Danmark er en søfartsnation i særklasse. Det skal vi også være i fremtiden. Vi har maritime virksomheder, der går forrest med innovative, grønne løsninger. Vi skal gribe det enorme potentiale, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) og peger på, at EU skal op i gear, hvis Danmark og det øvrige EU ikke skal blive afhængige af andre landes grønne brændstoffer og teknologier
Vækstteamet anbefaler blandt andet, at innovation og teknologiudvikling skal fremmes gennem digitale løsninger, så maritime virksomheder kan konkurrere internationalt og derigennem skabe vækst og danske arbejdspladser. Desuden skal den internationale regulering af skibsfarten påvirkes, så den understøtter grønne løsninger og sikrer lige konkurrencevilkår.
Samtidig skal der investeres i nye teknologier, brændstoffer og infrastruktur for at leve op til det globalt aftalte mål om, at den internationale skibsfart skal være klimaneutral omkring 2050.
- Danmark er en søfartsnation i særklasse. Det skal vi også være i fremtiden. Vi har maritime virksomheder, der går forrest med innovative, grønne løsninger. Det enorme potentiale skal vi gribe. Tempo er nøglen, og EU skal op i gear, hvis vi ikke skal blive afhængige af andre landes grønne brændsler og teknologier, siger erhvervsminister Morten Bødskov og fortsætter:
- Virksomhederne står på spring for at vende udviklingen, men der er for mange benspænd. Mængden af bøvl og bureaukrati skal nedbringes og adgangen til finansiering skal styrkes. Det arbejder vi aktivt på fra dansk side. Tak til vækstteamet for anbefalingerne. De er et solidt fundament til at sikre den grønne kurs for Det Blå Danmark. Regeringen vil nu se på, hvordan vi kan følge op.
Formanden for vækstteamet, Jim Snabe, fremhæver, at Det Blå Danmark altid har været en drivkraft for innovation og vækst.
- Nu står vi over for en ny bølge af forandringer, hvor vi skal tage lederskab i den grønne omstilling af skibsfarten. Vækstteamet peger på konkrete anbefalinger, der kan sikre, at Danmark fastholder sin førende position i den globale maritime industri, som gennemgår en hastig grøn transformation. Samtidig skaber vi nye arbejdspladser og styrker eksporten, siger han.
Vækstteamet peger på fem indsatsområder:
- Styrket maritim innovationskraft
- Lettere adgang til nye former for finansiering for at fremme innovation og vækst i Det Blå Danmark
- Styrke globalt samarbejde og maritim eksport
- Fremme grøn international regulering og for bedre rammebetingelser for Det Blå Danmark
- Flere og bedre kompetencer til Det Blå Danmark
I "En grøn kurs for Det Blå Danmark" kan man læse mere om indsatsområderne og vækstteamets anbefalinger. De starter på side 18 i den 64 side lange afrapportering fra Vækstteam for Det Blå Danmark.
Interesserede kan hente "En grøn kurs for Det Blå Danmark" her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Havneselskab har 25-års jubilæum
- Nye anbefalinger skal sikre den grønne kurs for Det Blå Danmark
- Rederiorganisation tager godt i mod anbefalinger fra vækstteam
- PtX-anlæg ved Aaberaa har produceret den første e-methanol
- Nordjylland er det oplagte sted at bygge danske flådefartøjer
- Skibsværfter vil sammen med skibsdesigner bygge skibe for det danske forsvar
- Løftebeslag på 300 ton blev flyttet i løbet af en uge - transporten tog fire timer
- Politiet sigter to personer efter bombetrussel mod Kolding Havn
- Dansk konsortium vil bygge arktiske skibe og nye fregatter i Esbjerg
- Hybridt ro/ro-skib skal have rotorsejl
- Politi og forsvar etablerer midlertidigt militært område i Esbjerg
- Færgeansatte får ny overenskomst
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |