Dansk konsortium vil bygge arktiske skibe og nye fregatter i Esbjerg
Onsdag 19. marts 2025 kl: 13:59
Af: RedaktionenKonsortiet Danske Flådeskibe K/S stiller klar til at løfte hele opgaven med at levere og servicere nye arktiske patruljeskibe og fremtidens fregatter til det danske forsvar. Danske Flådeskibe K/S vil opnå en stærk tilstedeværelse i Esbjerg gennem den internationale ingeniør- og entreprenørvirksomhed Semco Maritime, der har indgået en aftale med henblik på at indtræde i ejerskabet af Danske Flådeskibe K/S
- Dansk produktion af slagkraftige skibe til Søværnet er den hurtigste måde at levere kapacitet og sikre forsyningen til Forsvaret i de næste mange år, siger Hans Schneider, der er administrerende direktør i Danske Flådeskibe K/S, der tidligere hed Danske Patruljeskibe K/S.
Hans Schneider, der kalder aftalen med Semco Maritime for en milepæl, peger på, at Danske Flådeskibe K/S kan levere hele pakken til forsvaret, når det gælder både fregatter og arktiske skibe – lige fra design, udrustning og søsætning til service af de færdige skibe.
- Alt sammen med maksimal anvendelse af dansk ekspertise og fuld kontrol over produktionskapaciteten. Vi ønsker og får behov for at inddrage den danske industri i at levere til denne vigtige nationale opgave. Det første skib forventer vi at levere til Søværnet allerede i 2029, siger han.
Semco Maritime har førende kompetencer på det maritime område og årtiers konkret erfaring som turnkey-leverandør. Steen Brødbæk, der er administrerende direktør i Semco Maritime, ser frem til at indtræde i konsortiet og spille en central rolle i udbygningen af den danske flåde.
- Vi ser frem til at blive en del af Danske Flådeskibe K/S, som rummer nogle af verdens bedste kapaciteter inden for levering af militære skibe. Det er sjældent, at en opgave giver så meget mening, som at levere nye skibe til det danske søværn til gavn for dansk sikkerhed og danske arbejdspladser. Vi bringer erfaring med os fra det maritime område og komplekse offshore- og infrastrukturopgaver, og vi glæder os til at sikre et stærkt samarbejde med danske industri- og servicevirksomheder på tværs af landet for at kunne imødekomme Forsvarets ambitioner og ønsker, siger Steen Brødbæk.
Semco Maritime har eksisterende faciliteter og gode ekspansionsmuligheder på Esbjerg Havn, der har en god strategisk placering og status som NATO-havn efter betydelige investeringer i infrastrukturen.
Konsortiet Danske Flådeskibe K/S har dermed et solidt grundlag for at løse komplekse projekter og sikre effektiv integration af komponenter og materiel som led i militært skibsbyggeri. Samtidig har Esbjerg og Region Syddanmark traditioner på det maritime område og adgang til en erfaren og omstillingsparat arbejdsstyrke med specialkompetencer inden for projekteksekvering og maritim service.
Efter den planlagte udvidelse af ejerkredsen vil konsortiet bag Danske Flådeskibe K/S bestå af Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma, Odense Maritime Technology, der er verdensførende i design af militære skibe med igangværende fregatprojekter i eksempelvis Storbritannien, Polen og Singapore, en af Danmarks største pensionskasser og investorer i infrastruktur, PensionDanmark, og Semco Maritime.
Danske Flådeskibe K/S er i øjeblikket ved at gøre klar til bygning af Forsvarets nye arktiske skibe, som SVM-Regeringen sammen med forsvarsforligskredsen har besluttet at anskaffe.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Nyt forskningsskib til teknisk universitet skal bygges i Spanien
- Limfjordshavn håndterede 2,5 millioner ton gods i 2024
- Regeringen vil anskaffe fire nye havmiljø- og minelægningsfartøjer
- Havneselskab har 25-års jubilæum
- Nye anbefalinger skal sikre den grønne kurs for Det Blå Danmark
- Rederiorganisation tager godt i mod anbefalinger fra vækstteam
- PtX-anlæg ved Aaberaa har produceret den første e-methanol
- Nordjylland er det oplagte sted at bygge danske flådefartøjer
- Skibsværfter vil sammen med skibsdesigner bygge skibe for det danske forsvar
- Løftebeslag på 300 ton blev flyttet i løbet af en uge - transporten tog fire timer
- Politiet sigter to personer efter bombetrussel mod Kolding Havn
- Dansk konsortium vil bygge arktiske skibe og nye fregatter i Esbjerg
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |