Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportorganisation inviterer endnu en gang til vognmandsmøde

Fredag 21. marts 2025 kl: 11:14
Af: Redaktionen

Lørdag 24. maj inviterer transportorganisationen ITD for anden gang til Åbent Vognmandsmøde. Denne gang finder det sted hos vognmandsvirksomheden Jens Konrad A/S i Silkeborg, hvor der er sat et politisk indlæg med Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, på programmet

I november sidste år inviterede transportorganisationen ITD for første gang til Åbent Vognmandsmøde, hvor alle - både medlemmer og ikke medlemmer af organisationen - var velkomne til at deltage, høre faglige indlæg, møde andre vognmænd og repræsentanter for leverandører af materiel til landtransport. Initiativet blev ifølge ITD godt modtaget af de omkring 200 transportfolk, der mødte op.


- Vi er utroligt glade for, at Inger Støjberg vil deltage. Vi har længe haft et godt samarbejde med Danmarksdemokraterne, og vores klare oplevelse er, at både partiets transportordfører Kenneth Fredslund og Inger Støjberg forstår branchens udfordringer og de problemer, der i høj grad opstår som følge af politisk indblanding, siger Stefan K. Schou, der er administrerende direktør for ITD.


ITD og Danmarksdemokraterne har haft tæt dialog de seneste år - ikke mindst i forbindelse med deres fælles kritik af den kilometerbaserede vejafgift, der blev indført ved årsskiftet. Senest deltog transportordfører Kenneth Fredslund i ITD’s podcast "Vognmanden", hvor han blandt andet diskuterede de udfordringer, vejskatten medfører for transportbranchen.


- Jeg er rigtig glad for at være inviteret med til Åbent Vognmandsmøde. Især i denne tid, hvor transportbranchen har rigeligt at slås med. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Danmarksdemokraterne er store modstandere af regeringens vejafgift, der selvfølgelig rammer vognmændene og generelt danskere i landdistrikterne, siger Inger Støjberg.

 
Åbent Vognmandsmøde er et åbent arrangement for alle vognmænd - både medlemmer og ikke-medlemmer af ITD. Ud over Inger Støjberg vil foredragsholder Nils Villemoes levere et oplæg om ledelse og udvikling.
 

Efter de faglige indlæg byder ITD på helstegt pattegris med flødekartofler, hvorefter vognmændene får mulighed for at netværke, "sparke dæk" og møde en række producenter og leverandører til landtransportbranchen. Derudover vil det også være muligt at opleve en større samling af lastbiler fra tidligere tider - de gode gamle dage, hvor alting var bedre - eller????
 

Interesserede kan kan tilmelde sig Åbent Vognmandsmøde via dette link: 





Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Kalundborg Havn får ladestandere til lastbiler
- Transportministeren fjerne flere regler på busområdet
- 74-årig busmekaniker sagde tak efter næsten 60 år med motorer
- Hos ingeniørvirksomhed i Nordborg banker et hjerte for elektriske løsninger til store og små køretøjer
- Limfjordshavn håndterede 2,5 millioner ton gods i 2024
- Madbude i Roskilde havde orden i deres papirer
- Tungvognskontrol udløste fartbøder til hurtigtkørende forbipassagerende
- Politiet kontrollerede 141 tunge køretøjer på rasteplads i Himmerland
- Motorvejsarbejde ved Aarhus er forsinket
- Entreprenør tog en tiptrailer med på sin nye fire-akslede og nedbyggede maskintrailer
- Svensk lastbil vinder grøn pris
- Bryggeri tester el-lastbil

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst