Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Konkurrent melder klar til uddeling af droppede breve

Onsdag 19. marts 2025 kl: 10:57
Af: Redaktionen

Konkurrent melder klar til uddeling af droppede breve

Distributionsselskabet Dao, der er direkte konkurrent til PostNord, når det gælder omdeling af eksempelv breve og blade, melder klar til at tage over, når PostNord giver slip på det sidste brev ved udgangen af året. - Vi er parate til at løfte opgaven, lyder det fra Dao, der er ejet af de store dagblade


Dao mener, at selskabet kan sikre stabil, landsdækkende brevlevering som en naturlig følge af de nuværende aktiviteter med distribution af pakker, aviser, blade - og post. 


Siden liberaliseringen af postloven i 2010 har selskabet sikret sig 25 procent af brevmarkedet og over halvdelen af magasinmarkedet. 


PostNords annoncering om at ville ophøre med brevomdelingen vil dermed ikke ændre på muligheden for at sende og modtage breve, magasiner og andre forsendelser i Danmark, da Dao råder over infrastruktur og kapacitet til at håndtere opgaven. 


- Vi bevæger os ikke ind på et ukendt område. Vi har forudset udviklingen, og selvom den sker hurtigere end forventet, er vi klar. Det er ikke en ny begyndelse for os, men en naturlig videreførelse af vores arbejde, og vi er parate til at løfte opgaven, siger Hans Peter Nissen, der er administrerende direktør i Dao.
 

Dao håndterer årligt over 150 millioner forsendelser. En forventet stigning på 50 millioner breve og magasiner vil ifølge Hans Peter Nissen derfor ikke kræve drastiske ændringer - blot en mindre, håndterbar justering af sorteringskapacitet og omdelernetværk.


- Vi dækker allerede hele landet. Om det er breve, magasiner, aviser eller pakker, gør ingen forskel. Vi har tidligere håndteret store forandringer, senest under coronapandemien, hvor en markant stigning i pakkemængden blev håndteret, siger han. 


Dao har i dag 1.523 postkasser placeret i sine pakkeshop'er landet over. Her kan man fortsat sende breve. Selskabet oplever desuden stor interesse fra små og mellemstore virksomheder, der søger en ny brevleverandør efter PostNords afsked med brevmarkedet. 


- Vi har et kundeserviceteam på over 60 medarbejdere, der kan kontaktes telefonisk eller via mail, så vi kan finde en løsning for alle, der har behov for brevdistribution, siger Lars Balsby, der er salgsdirektør hos Dao.


Han understreger, at Dao ingen planer har om at forlade brevmarkedet. 


- Vi er her i morgen, om fem år og om ti år. Mange tror, at brevet er på vej ud, men det har stadig en væsentlig funktion. Det bruges fortsat til eksempelvis betalingskort, sundhedskort, postkort og konfirmationsinvitationer. Derudover er knap 300.000 borgere fritaget for Digital Post, og op mod 600.000 forsendelser går til blinde og svagtseende, siger Lars Balsby. 


Om Dao:
  • Distributionsselskabet Dao er ejet af JP/Politikens Hus A/S, JFM P/S (Jysk Fynske Medier P/S) og Berlingske Media A/S med henholdsvis 50, 25 og 15 procent af aktierne
  • Dao's udgangspunkt er distribution af aviser og blade
  • Dao har de seneste år udvidet sine aktiviteter til også at omfatte distribution af pakker



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Kalundborg Havn får ladestandere til lastbiler
- Transportministeren fjerne flere regler på busområdet
- 74-årig busmekaniker sagde tak efter næsten 60 år med motorer
- Hos ingeniørvirksomhed i Nordborg banker et hjerte for elektriske løsninger til store og små køretøjer
- Limfjordshavn håndterede 2,5 millioner ton gods i 2024
- Madbude i Roskilde havde orden i deres papirer
- Tungvognskontrol udløste fartbøder til hurtigtkørende forbipassagerende
- Politiet kontrollerede 141 tunge køretøjer på rasteplads i Himmerland
- Motorvejsarbejde ved Aarhus er forsinket
- Entreprenør tog en tiptrailer med på sin nye fire-akslede og nedbyggede maskintrailer
- Svensk lastbil vinder grøn pris
- Bryggeri tester el-lastbil

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst