Svensk-dansk postkoncern får ny administrerende direktør i Norge
Onsdag 5. marts 2025 kl: 11:19
Af: RedaktionenPostNord oplyser onsdag, at Jan Volsdal er udnævnt til ny administrerende direktør i PostNord Norge. Han kommer fra det norske færgeselskab, Torghatten, og tiltræder sin nye stilling i PostNord 1. maj
![]() | |
|
Jan Volsdal har blandt andet haft ledende stillinger hos Posten Norge, Bring og Nobina. Hans seneste stilling var som administrerende direktør for Torghatten, der er Norges førende færge- og ekspresbådsrederi.
- Jan har i sine tidligere stillinger arbejdet med store forandringer og transformation med fokus på vækst, operationel effektivitet og lønsomhed. Jan er kendt for at være en god og resultatorienteret leder med evnen til at skabe stærke teams, siger Annemarie Gardshol, der er koncernchef og administrerende direktør i PostNord.
PostNord har som erklæret mål at blive den foretrukne leverandør i Norden og har investeret i at opbygge et nordisk terminal- og distributionsnetværk. Den igangværende indsats har til formål at styrke koncernens konkurrenceevne og dermed skabe forudsætninger for lønsom vækst på pakke- og logistikmarkedet.
Markedsforholdene på det norske marked har ændret sig hurtigt i de seneste år, og PostNord vil styrke sin kommercielle evne og tiltrækningskraft sideløbende med arbejdet med at styrke den strukturelle lønsomhed.
Jan Volsdal er født i 1975 og er civilingeniør fra Norges teknisk-universitet. Jan Volsdal tiltræder som administrerende direktør i PostNord Norge 1. maj 2025 og bliver medlem af koncernledelsen. Indtil Jan Volsdal tiltræder, fortsætter Leif Hultman som konstitueret administrerende direktør i PostNord Norge.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- En østlig ringvej kan lede 14 procent af trafikken uden om det indre København
- Tre unge mænd kom til skade under studenterkørsel i lastbiler
- Havneselskab får kapitalfond som medejer
- Næste etape af motorvejen til Billund er besluttet
- Vognmand fra Tørring tog tre trailere med en enkelt trækker
- Pakkedistributør er først i Europa med nyt tungt elektrisk vogntog
- To studenterlastbiler fik forbud mod at køre videre
- Øresundslinjen har overtrådt sit tilsagn til Konkurrencerådet
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
- Hybrid ro/ro-færge til Det Irske Hav bliver testet i Kina
- Fokus på energieffektivitet og brug af færre ressourcer giver resultatet hos fransk lastbilproducent
- Tre-akslet tiptrailer kan rumme 34 kubikmeter i kassen
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |