Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transport- og logistik-koncern ansætter ny finansdirektør for nordiske aktiviteter

Torsdag 20. februar 2025 kl: 13:02
Af: Redaktionen

Den tyske transport- og logistik-koncern, Dachser, der har hovedsæde i Kempten i Sydtyskland, har ansat Maximillian Lutz som Regional Finance Manager for Dachsers nordiske organisation. Maximillian Lutz har dermed fåe ansvar for logistikvirksomhedens økonomi i Danmark, Sverige, Norge og Finland

Transport- og logistik-koncern ansætter ny finansdirektør for nordiske aktiviteter
Maximillian Lutz er ansat som Regional Finance Manager for Dachsers nordiske organisation. (Foto: Dachser)
Maximillian Lutz, der er 33 år, startede hos Dachser i 2018 som Corporate Auditor og har siden besiddet forskellige lederroller inden for økonomi. Hans ekspertise i revision har bragt ham på tværs af kloden - blandt andet til USA, Sydamerika, Asien, Australien og Norden. Senest kommer han fra en stilling som Department Head for afdelingen Corporate Audit and Internal Controls hos logistikvirksomhedens hovedkontor i Tyskland. 


Maximillian Lutz startede sin onboarding i Dachser Nordic med virkning fra søndag 1. december 2024 og har siden haft sin daglige gang på det nordiske hovedkontor på Avedøre Holme i Hvidovre.


- Vi er glade for, at Max Lutz har valgt at flytte sammen med sin familie til København for at være en del af vores nordiske organisation, siger Peter Hut, der er Managing Director European Logistics for Dachser Nordic. 


- Max har stor erfaring fra lignende roller og kender vores forretning, arbejdsgange og processer ud og ind. Jeg er overbevist om, at med ham i spidsen for økonomiområdet, er vi i trygge hænder, siger han videre.


Rekrutteringen af Max Lutz sker i forbindelse med, at Financial Director Nordic, Per Lund, med udgangen af januar gik på pension efter en lang karriere hos Dachser Nordic.


- Per Lund dedikerede 19 år af sit arbejdsliv til Dachser Nordic som vores nordiske økonomidirektør - og det er vi meget taknemmelige for. Han har lagt et uvurderligt arbejde i at udvikle og sikre en stabil vækst for Dachser i Norden som en del af direktionen og bestyrelsen for Dachser Nordic og vores forsikringsvirksomhed Meles, siger Peter Hut.


Investeringer i nordisk netværk
Efter en grundig onboardingperiode har Max Lutz dannet sig et overblik over de udfordringer, Dachsers nordiske organisation står over for. I de seneste år er der foretaget en række investeringer i det nordiske netværk, som påvirker resultaterne - eksempelvis åbning af nye filialer, investeringer i ny teknologi og opkøb.


- Gennem årene har Dachser Nordic etableret solide strukturer i organisationen og administrationen, der understøtter disse investeringer. Nu skal vi sikre, at vi får frigjort deres fulde potentiale. Investeringerne understreger vores kvalitet og baner vejen for fremtidig vækst i Norden, siger Max Lutz. 


Dachser beskæftiger ca. 1.800 medarbejdere i Danmark, Sverige, Norge og Finland. For et år siden købte Dachser den svenske fødevarelogistikvirksomhed Frigoscandia AB og har for nylig investeret i nye faciliteter i Kristiansand i Norge og i Aalborg i Danmark. I Sverige udvider Dachser i Jönköping og Landskrona. Begge steder flytter virksomheden til større faciliteter. Derudover åbner koncernen et nyt logistikcenter i Tampere-Pirkkala lufthavn i Finland i februar i år.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- AMU-center i Nørresundby er bygget mere miljøvenligt
- Lastbilproducent vil distribuere elektriske varebiler
- Pickup'er kan også køre med sneplov
- Fastgjorte låg sparer miljøet for 126 ton plastik om året
- Chauffør- og vognmandsrepræsentanter forhandler videre om transportoverenskomst
- Transportvirksomhed i Nordsjælland er gået konkurs
- Rederikoncern omsatte mere og tjente mindre
- Vognmandsorganisation roser transportministeren for sin imødekommenhed
- Bøder for manglende betaling vejafgift på grund af tastefejl og tekniske udfald vil blive eftergivet
- El-lastbil med generator kan køre 80-90 procent bæredygtigt
- Elektrisk lastbil har fået benzin-generator
- Svensk producent viser lastbiler og teknologier til mere bæredygtig drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst