Tysk togoperatør kører med længere tog mellem Tyskland og Sverige
Torsdag 6. februar 2025 kl: 11:14
Af: Redaktionen![Tysk togoperatør kører med længere tog mellem Tyskland og Sverige](/nonsec/NPIX/2025/2/Maschen-Malmoe_2.jpg)
DB Cargo har i samarbejde med DB Cargo Scandinavia og Trafikverket i Sverige gjort det muligt at køre med godstog på op til 835 meter mellem kombiterminalen i Maschen syd for Hamburg og kombiterminalen i Malmö i Skåne via Danmark. Toget vil køre seks dage om ugen og øger kapaciteten med op til 13 procent sammenlignet med de 730 og 740 meter lange godstog, der normalt opererer i henholdsvis Tyskland og Sverige
DB Cargo's regelmæssige forbindelse med godstog på op til 835 meter mellem Tyskland og Sverige vil ud over at øge kapaciteten også styrke bæredygtige logistikkæder i Europa.
Grænseoverskridende samarbejde
DB Cargo har i samarbejde med DB Cargo Scandinavia og Trafikverket i Sverige arbejdet intensivt for at løse de infrastrukturelle udfordringer, der tidligere har begrænset muligheden for at køre med længere godstog. Især Øresundsbroen har været en flaskehals for transport af de længere godstog, men der er nu indarbejdet løsninger, der muliggør sikker og effektiv drift af disse tog.
- At kunne køre længere tog fra Tyskland til Danmark og Sverige er en vigtig milepæl for godstransport på jernbane. Det gør transporterne både grønnere og mere effektive, da vi kan medtage flere vogne. Grænseoverskridende samarbejde er afgørende for at sikre de europæiske korridorer, og de ekstra lange godstog er et godt eksempel på, hvordan det kan lykkes, siger Birgit Wirth, der er administrerende direktør for DB Cargo Scandinavia.
Projektet er en milepæl i samarbejdet mellem DB Cargo og Trafikverket, som har arbejdet sammen i Shift2Rail-forskningsprojektet FR8RAIL IV for at optimere infrastrukturen og sikre, at det europæiske godstransportsystem kan håndtere længere tog med højere kapacitet.
Fordele for miljøet og økonomien
Den forbedrede transportløsning styrker forbindelsen mellem Tyskland og Skandinavien og gavner både traditionelle industrier såsom bil- og stålproduktion samt nyere sektorer som forbrugsvarer, brint- og CO2-logistik. Projektet understøtter både den europæiske økonomi og den grønne omstilling ved at gøre godstransporten mere effektiv.
- Den største omkostning for togoperatører er som regel lokomotivet og dets fører, hvilket er faste omkostninger for et tog. Hver ekstra vogn betyder derimod en ekstra indtægt for operatøren og en øget transportkapacitet. Derfor har vi brug for kraftige lokomotiver, lange sidespor (835 til 1.050 meter) og høje hastigheder (100 til 120 km/t), siger Hans Boysen, der er projektleder hos Trafikverket.
Når Fehmarn Bælt-forbindelsen åbner, vil det betyde yderligere forkortede transporttider mellem Tyskland og Sverige og styrke forudsætningerne for at køre med ekstra lange godstog.
![Klik venligst](https://www.transportnyhederne.dk/nonsec/npix/Banner/nyhedsmail-bestilling(8).jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
![](/images/print.gif)
- Tog kan igen køre mellem Engesvang og Silkeborg
- Dansk-baseret virksomhed har åbnet togpendel i Sverige
- Tysk togoperatør kører med længere tog mellem Tyskland og Sverige
- 10.000 biler skal køre med tog fra Slovakiet til Esbjerg Havn
- Kombiselskab genoptager direkte togforbindelse mellem Nordtyskland og Italien
- Godstog kørte med veksellad, der stod skævt på vognen løst
- Jernbaneforbindelse på Vestsjælland forlænges
- Udvidelsen af Københavns Lufthavns Station er sat i gang
- Regionaltog på Sjælland åbner dørene for cykler uden billet
- Rådgiver til udvidelse af jernbanespor i København er fundet
- Det er kritisabelt, at Banedanmarks signalsystem har væsentlige sårbarheder i it-sikkerheden
- Rigsrevisionens rapport handler alene om infrastrukturens drift og tilgængelighed
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |