Færdselssikkerhedskommissionen har fået ny formand
Mandag 6. januar 2025 kl: 13:14
Af: RedaktionenTransportminister Thomas Danielsen (V) har udpeget Mai Mercado (K) til ny formand for Færdselssikkerhedskommissionen. Hun overtager posten fra tidligere formand Niels Flemming Hansen (K), der er blevet valgt ind i EU-Parlamentet. Thomas Jensen (S) fortsætter på næstformandsposten
- Jeg har et godt samarbejde med Færdselssikkerhedskommissionen om at gøre danske veje mere sikre. Jeg er glad for, at Mai Mercado har takket ja til posten og har fuld tiltro til, at hun vil gå til opgaven som formand med stor dedikation. Heldigvis fortsætter Thomas Jensen som næstformand, hvor han bidrager både med stor indsigt og mange års erfaring på transportområdet og sammen bliver Mai og Thomas er stærkt formandskab, siger transportminister Thomas Danielsen.
Færdselssikkerhedskommissionen rådgiver regeringen og kommer med forslag, der kan forbedre trafiksikkerheden. Formandskabet for Færdselssikkerhedskommissionen har dermed en vigtig opgave med at sætte de trafikmæssige udfordringer på den politiske dagsorden.
Det er Færdselssikkerhedskommissionens opgave at komme med forslag til færdselssikkerhedsmæssige initiativer, der kan nedbringe antallet af trafikulykker. Kommissionen kan derudover afgive vurdering af forslag inden for færdselslovgivningen, og transportministeren kan anmode om, at et bestemt emne tages op i kommissionen.
- Vi skal alle være trygge ved at færdes i trafikken, og jeg ser derfor frem til samarbejdet med Folketinget, ministerierne og de mange organisationer på transportområdet, der alle arbejder for det samme mål: At så få som muligt skal miste livet i trafikken. Jeg ser frem til at kaste mig over arbejdet, siger Færdselssikkerhedskommissionens nye formand, Mai Mercado.
Thomas Jensen byder den nye formand velkommen og ser frem til at løfte opgaverne sammen med Mai Mercado.
- Der er udfordringer for færdselssikkerheden, vi skal fortsætte med at have fokus på eksempelvis uopmærksomhed, og jeg håber, at kommissionen med Mai og mig i spidsen kan komme med nye forslag og initiativer, der kan være med til at redde liv og forebygge kvæstelser i trafikken, siger Thomas Jensen.
Samtidig med udpegningen af det nye formandskab er der også et nyt kommissorium for Færdselssikkerhedskommissionen, hvor kommissionens rolle som uafhængigt rådgivende organ bliver understreget.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Lufthavn på Djursland havde en passagerfremgang på knap 15.000
- Passagertallet satte rekord i lufthavn på Amager
- Færger fragtede flere mennesker fra og til Bornholm
- Myndighederne i nord forbereder sig på snestorm
- Billetkontrollører har som forsøg gået med kropskameraer i tre måneder
- Transport trækker serviceproduktionen op
- Ø-færge satte passagerrekord
- Øresundsbron blev passeret knap 8 millioner gange sidste år
- Flere sammenhængende oplæggerdage giver hurtigfærge fra Bornholm flere afgange
- Passagerer får flere busafgange mellem Aarhus og Silkeborg
- Klargøring af ny el-færger tager endnu længere tid
- Politikere i Aarhus finder penge og planer til nyt cykelparkeringshus ved banegården
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |

.jpg)


