Regionaltog på Sjælland åbner dørene for cykler uden billet
Mandag 23. december 2024 kl: 11:53
Af: RedaktionenDSB er ude med en tidlig julegave til togrejsende på Sjælland, der gerne vil have en cykel med. Gaven er, at DSB udvider og forlænger det nuværende forsøg med gratis cykler uden for myldretiden på hverdage til nu at gælde alle regionaltog på Sjælland og Falster - frem til søndag 1. juni næste år
- Muligheden for at kombinere toget med cyklen er rigtig populær. Det ved vi fra S-toget, hvor man i flere år har kunnet tage cyklen gratis med. Vi vil gerne gøre det nemmere for endnu flere af vores kunder, og derfor forsøger vi nu at gøre det gratis i regionaltrafikken på hele Sjælland. Vi håber, at det vil få endnu flere til at tage toget, når det kan kombineres med cyklen, siger DSB´s informationschef Tony Bispeskov.
De forbedrede muligheder vækker glæde hos Cyklistforbundet, der mener, det vil bidrage til en mere sammenhængende og fleksibel kollektiv transport:
- Gratis cykelmedtagning i tog er en måde at udbrede brugen af cyklen på. Det skaber bedre, mere fleksibel, men også bæredygtig transport. Muligheden er med til at fremme sundheden for den enkelte, men gør også, at flere ser en mulighed i at lade bilen stå, når man rejser over længere strækninger, og er dermed med til at mindske trængslen på vejene, siger direktør for Cyklistforbundet, Kenneth Øhrberg Krag.
Det har siden sommeren 2024 som et forsøg været gratis på strækningen Helsingør-København-Næstved at tage cyklen med udenfor myldretiden. Fremover inkluderes alle regionale strækninger på Sjælland - eksempelvis Sydbanen mellem København-Næstved og Nykøbing F, Kystbanen mellem Helsingør og København og Nordvestbanen mellem Kalundborg - Holbæk og København.
Hvis man vil tage cyklen med i regionaltoget i myldretiden, skal kunderne som tidligere købe en cykelpladsbillet til 20 kroner. Myldretiden er i tidsrummet mellem klokken 6 og 9 og mellem klokken 15 og 18 på hverdage. Man kan købe en cykelpladsbillet i DSB's app, i billetautomaterne og i 7-Eleven på stationerne.
DSB gør plads til flere cykler
DSB er allerede i gang med at ombygge dobbeltdækker-vognene, der kører i regionaltrafikken, så der bliver plads til flere cykler. Lige nu er cirka halvdelen ombygget, og de sidste ventes at være færdige i første halvår af 2025. Et ombygget dobbeltdækker-tog kan have 18 cykler med i modsætning til 4 inden ombygningen.
DSB er allerede i gang med at ombygge dobbeltdækker-vognene, der kører i regionaltrafikken, så der bliver plads til flere cykler. Lige nu er cirka halvdelen ombygget, og de sidste ventes at være færdige i første halvår af 2025. Et ombygget dobbeltdækker-tog kan have 18 cykler med i modsætning til 4 inden ombygningen.
Er der undtagelsesvis ikke plads til en cykel, kan togføreren - det er ham eller hende, der tjekker billetterne - henvise til at tage næste tog. I sidste ende er det togføreren, der beslutter, hvornår der ikke kan være flere cykler ombord. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at placere cykler og bagage i gangene, der fungerer som flugtveje.
- Vi kommer til at holde nøje øje med kapaciteten. Vi vil selvfølgelig gerne have, at flere tager cyklen med, men der skal også være plads til alle, og derfor er det stadig uden for myldretiden at forsøget gælder, siger Tony Bispeskov.
Interesserede kan læse mere om forsøget med gratis cykler her:
Interesserede kan læse mere om forsøget med gratis cykler her:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Magasinet Bus 12 - 2024 er udkommet
- Regionaltog på Sjælland åbner dørene for cykler uden billet
- Passagertallet stiger år for år
- Aarhus letbane vil købe otte 50 meter lange tog
- Modelbane på Hovedbanegården kørte 55.884 kroner ind
- Trafikselskab lægger billetsalget over i en anden app
- Næstved har fået en ny tankstation til lastbiler og andre store køretøjer
- Fredag 20. december 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Kommuner og Staten skal have ansvaret for at drive den kollektive transport
- Svensk togoperatør har udvidet til daglig afgang mellem København og Stockholm
- Busser bliver undtaget i ny lov om nulemissionszoner
- Minister udskyder endnu en gang ændring af busloven
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |