Fragtmængder og passagertal steg hos rederikoncern
Torsdag 12. december 2024 kl: 15:04
Af: RedaktionenDen danske rederi-koncern, DFDS, der driver en række færgeruter i Nordeuropa og i Middelhavsområdet, har haft mere gods og flere passagerer om bord i november i år sammenholdt med november sidste år
På fragtområdet steg de samlede mængder i november med 10 procent i forhold til november sidste år. Justeret for tilgangen af ruter på Gibraltarstrædet, lukningen af Calais-Tilbury ruten og salget af Oslo-Frederikshavn-København ruten, var fremgangen på 4,7 procent.
DFDS oplyser, at ruterne over Nordsøen, Den Engelske Kanal og Østersøen alle havde fremgang i mængderne i november, mens middelhavsmængderne var lavere i november i år sammenlignet med november sidste år som følge af øget konkurrence på én korridor.
I de seneste 12 måneder er de samlede transporterede fragt-lanemeter steget med 7,7 procent fra 38,4 millioner i 2023-22 til 41,4 millioner i 2024-23. Justeret for ovennævnte ruteændringer var fremgangen på 3,9 procent.
På passagerområdet havde DFDS' færger 37,6 procent flere passagerer om bord i november i år sammenholdt med november sidste år. Justeret for ovennævnte ruteændringer var fremgangen på 22,4 procent. DFDS oplyser, at den justerede stigning primært var drevet af flere passagerer på færgerne over Den Engelske Kanal understøttet af en tidsforskel i placeringen af Storbritanniens efterårsferie. Antallet af biler steg 40,4 procent og var 8,4 procent højere justeret for ruteændringer.
I de seneste tolv måneder er det samlede antal passagerer steget med 47,2 procent fra 4,5 millioner i 2023-22 til 6,6 millioner i 2024-2023. Justeret for ruteændringerne var stigningen på 8,0 procent.
DFDS færgemængder: | |||||||||
November | Seneste tolv måneder | ||||||||
Fragt | 2022 | 2023 | 2024 | Ændr. | 2022 | 2023 | 2024 | Ændr. | |
Lanemeter, '000 | 3,481 | 3,350 | 3,698 | 10.4% | 42,251 | 38,403 | 41,369 | 7.7% | |
Passager | 2022 | 2023 | 2024 | Ændr. | 2022 | 2023 | 2024 | Ændr. | |
Passagerer, '000 | 180 | 188 | 259 | 37.6% | 3,550 | 4,480 | 6,594 | 47.2% |
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Fragtmængder og passagertal steg hos rederikoncern
- Dansk skibsfart står fortsat for en stor andel af den samlede danske eksport
- Limfjordshavn får militært område - midlertidigt
- Dansk-svensk havneselskab får støtte til CO2-infrastruktur
- Træsprit havner på Djurslands største havn
- En menneskelig fejl var årsag til sammenstød mellem hurtigfærge og havnekaj i Rønne
- Skibsfarten er et globalt erhverv, som bør klimareguleres på internationalt plan
- Klimaråd udforsker konsekvenser og valg for Danmarks næste klimamål
- Ustabilitet i Mellemøsten kan påvirke dansk forsyningssikkerhed
- Første elev har afmønstret praktikforløb hos tre rederier
- Rønne havn ansætter økonomidirektør fra Det Grå Guld
- - Jeg vil være en moderne leder
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |