Skive får AMU-uddannelser på transportområdet
Tirsdag 10. december 2024 kl: 11:00
Af: RedaktionenDekra, der i Danmark er mest kendt for sine transportuddannelser og synshaller, udvider sit tilbud til chauffører i Midt-og Nordjylland med et nyt AMU-center i Skive, hvor det som lastbilchauffør bliver muligt at tage den lovpligtige EU-efteruddannelse
Mandag 10. marts bliver det muligt at tage EU-efteruddannelsen for godschauffører i Skive, da Dekra åbner for muligheden for at tage efteruddannelsen i lokaler på Folmentoftvej. Dekra, der i dag har AMU-centre i blandt andet Viborg og Herning, imødekommer med den nye mulighed både den store efterspørgsel fra sine partnerkunder og ønsket om kortere køreafstand, når EU-beviset skal fornyes.
Administrerende direktør for Dekra i region Midt- og Nordjylland, Karsten Trend Poulsen, mener at det er et svar på det store behov, der er fra partnerkunder i området.
- Vi ved, at afstandene i Vestjylland kan være store, og vi har fået mange henvendelser fra vores samarbejdspartnere om behovet for at kunne benytte vores ekspertise mere lokalt. Derfor er vi rigtig glade for at kunne tilbyde EU-efteruddannelse i Skive og gøre afstanden kortere, og dermed nemmere at erhverve den nødvendige efteruddannelse i en ellers travl hverdag, siger han.
Karsten Trend Poulsen peger på, at Dekra er åben for at udvide tilbuddet i Skive, så det vil omfatte flere AMU-kurser.
- Hvis vi fortsat mærker efterspørgsel fra virksomheder og borgere i lokalområdet, er det klart, at vi er meget åbne for at udvide vores tilbud, så det inkluderer flere AMU-kurser, siger han.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- To lastbilproducenter dominerer markedet for tunge elektriske lastbiler
- Færre nye lastbiler er kommet ud at køre
- Varebil vejede 4,7 ton
- Mindre transportvirksomhed i Herlev er endt som konkursbo
- Lille transportfirma i Taastrup er kørt i Sø- og Handelsrettens skifteret
- Logistikfirma i Glostrup køber lager- og logistik-aktiviter i Greve
- Privat udbyder af AMU-kurser er klar til at tage over
- Fire ud af ti nyregistrerede lastbiler over 16 ton var fra Volvo Trucks
- Ung vognmand valgte løve fra München
- Lastbilbestanden er vokset med 0,7 procent
- Hver fjerde nye varebil i november kørte på el
- Skive får AMU-uddannelser på transportområdet
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |