Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Syv lynladere kom ikke alene

Onsdag 23. oktober 2024 kl: 13:49
Af: Redaktionen

Syv lynladere kom ikke alene

Tirsdag i denne uge kunne vi her på transportnyhederne.dk fortælle, at energiselskabet E.ON åbner et ladeanlæg med syv lynladere til lastbiler i Padborg. Onsdag kan vi så konstatere, at de syv lynladere hos E.ON ikke er de eneste, der kommer eller er kommet til grænsebyen. Energiselskabet Cirkle K har også været energisk og beretter om, at selskabet har åbnet en ladeplads med to lynladere på 400 kW på sin energistation i Padborg

De to lynladere i Padborg er de første af en række, som Circle K åbner i Padborg, Skanderborg, Randers og Slagelse for at imødekomme den voksende efterspørgsel efter lademuligheder ti batteri-elektriske lastbiler. - en efterspørgsel, der ifølge selskabet i øjeblikket vokser hurtigere end forventet.


Ifølge de nyeste fremskrivninger fra Rådet for Grøn Omstilling kommer overgangen til el-lastbiler i Danmark til at gå langt hurtigere end hidtil antaget, hvilket øger efterspørgslen på lynladere til de tunge køretøjer.


Rådet for Grøn Omstilling vurderer, at knap hver fjerde lastbil på de danske veje vil køre på el i 2030, og at mere end halvdelen af alle lastbiler vil være eldrevne i 2035.


14 ladepladser til lastbiler
Circle K oplyser, at i lat 14 nye ladepladser bliver fordelt på fire Circle K-stationer, der alle er centralt placeret i forhold til den tunge vejtransport i Danmark. Området omkring ladepladserne bliver indrettet specielt til lastbiler, og det vil fremgå af ladestanderne, at de er dedikeret til lastbiler.


De to første ladestandere på 400 kW er som fortalt åbnet hos Circle K i Padborg og inden årets udgang forventer Circle K at slutte yderligere lynladere på 400 kW til i henholdsvis Stilling mellem Skanderborg og Aarhus, Slagelse og Randers. Det giver samlet 14 ladepladser til el-lastbiler.   


- De kraftfulde ladestandere skal forberede os på en fremtid, hvor stadigt flere lastbiler kører på el. Fremskrivning af el-lastbiler har dog ikke været lige så stor som for almindelige elbiler. Derfor etablerer vi i første omgang lynladere til lastbiler på vores fire mest centrale lokationer, mens vi i en tæt dialog med vores kunder arbejder på at åbne flere lokationer i 2025, siger Trine Vendelboe, der er produktchef for El hos Circle K. 


Betaler kun for forbrug 
Prisen for at lade er 3,75 kroner pr. kWh, og ladepladserne kan anvendes af alle uden meromkostninger, da Circle K ikke stiller krav om at binde sig til et abonnement.


- Chaufførerne kan enten betale med almindeligt betalingskort ved standeren eller et Circle K erhvervskort. Ventetiden kan udnyttes til at bruge stationens toilet, butik og cafemiljø, hvor der er et bredt udvalg af frisklavet mad, siger Trine Vendelboe. 


Om Cirkle K's nye steder med lynladere til lastbiler: 
  • Circle K, Ørstedsvej 6, 8660 Skanderborg (4 ladepladser)
  • Circle K, Industrivej 20, 6330 Padborg (4 ladepladser)
  • Circle K, Trafikcenter Slagelse, Trafikcenter Allé 6, 4200 Slagelse (4 ladepladser) 
  • Truckanlæg Danske Fragtmænd (2 ladepladser), Engelsholmvej 39, Sdr Borup, 8940 Randers SV. (Ved denne lynladestander er der dog ikke butik og toilet)



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fire-akslet tip-trailer skal bruges til entreprønøropgaver
- Syv lynladere kom ikke alene
- Havneudvidelse i Vendsyssel bliver delt op i flere etaper
- Tre-akslet tip-trailer har tvangsstyret aksel
- Mindre transportfirma på Bornholm er endt som konkursbo
- Italien får opbakning fra dansk transportorganisation
- Grænseby får ladeplads med syv lynladere til lastbiler og busser
- Tysk trailerproducent har nået 2.000.000 aksler
- Enhedslistens transportordfører træder ud af Folketinget
- Transportorganisation inviterer til åbent vognmandsmøde
- Flere pakker får svensk-dansk postkoncern til at åbne flere pakkeshops
- Shipping-virksomhed sendte en vognmand til Hedensted for at hente udtrækstrailer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst