Ordning med erhvervskort er udvidet til Sjællandsregionen
Fredag 18. oktober 2024 kl: 10:07
Af: RedaktionenDSD's ordning med erhvervskort til medarbejdere er udvidet til også at dække virksomheder og deres ansatte på Sjælland og sydhavsøerne - Lolland, Falster og Møn samt de omkringliggende småøer - eksempelvis Fejø, Femø, Askø og Bogø
Hidtil har ordningen udelukkende været gældende i Hovedstadsregionen, hvor dens popularitet er støt stigende og sidste år endte med 18.000 udstedte kort. I år forventes det antal at stige med omkring 30 procent ligesom året før.
- Med erhvervskortordningen har virksomheder mulighed for at tilbyde deres medarbejdere et gode, der kan mærkes i hverdagen, hvor medarbejderne kan få rabat på deres daglige tur mellem hjemmet og arbejdspladsen, siger kundechef i DSB, Charlotte Kjærulff.
Der er tale om en bruttolønsordning, hvor virksomheder indgår en aftale med DSB, så medarbejderne kan få et erhvervskort til pendlerrejserne for det kommende år, som resulterer i rabatter for de daglige ture til og fra job.
- Efterhånden skal flere virksomheder dokumentere deres indsats i forhold til at have en bæredygtig drift. Når medarbejdere har et erhvervskort, er det ikke bare et godt personalegode, som kan være godt for medarbejderen, arbejdsgiveren kan også bruge det som dokumentation i sin indsats. Og i sidste ende giver det også mindre trængsel på vejene, siger Charlotte Kjærulff.
Den øgede fokus på klimaaftryk i virksomhederne kan ses også i antallet af erhvervsaftaler, hvor virksomheder sender medarbejderne på toget i arbejdstiden.
I årets første ni måneder af 2024 er antallet af aftaler med virksomheder steget med 35 procent sammenlignet med samme periode i 2022. Og tilsvarende med 25 procent sammenlignet med samme periode i 2023, og interessen stiger fortsat.
Med DSB’s CO2 beregner kan virksomheder, der er kunder hos DSB, beregne deres CO2 aftryk både for medarbejderen og for hele virksomheden. Det gælder også besparelsen i forhold til at udskifte tog med bil.
Interesserede kan læse mere om erhvervskort-ordningen her:
Og om, hvordan en virksomhed kan få en erhvervsaftale her:
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Rederikoncern forventer 400.000 passagerer
- Dansk rederikoncern skal sørge for færgeforbindelse til Jersey i Den Engelske Kanal
- Erfaren busmand står for driften hos ny fjernbusoperatør
- Tre nye øer får ophævet taxiloven
- Magasinet Bus 12 - 2024 er udkommet
- Regionaltog på Sjælland åbner dørene for cykler uden billet
- Passagertallet stiger år for år
- Aarhus letbane vil købe otte 50 meter lange tog
- Modelbane på Hovedbanegården kørte 55.884 kroner ind
- Trafikselskab lægger billetsalget over i en anden app
- Næstved har fået en ny tankstation til lastbiler og andre store køretøjer
- Fredag 20. december 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |