Politiet kontrollerede lastbiler og varevogne ved Storebælt
Onsdag 25. september 2024 kl: 15:36
Af: RedaktionenTungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte tirsdag en kontrol af tunge køretøjer på rastepladsen ved Halsskov nord for Korsør. I løbet af dagen standsede politiet 141 køretøjer og skrev 30 rapporter - syv af dem om udenlandske chauffører og køretøjer
Kontrollen blev afholdt i samarbejde med Færdselsstyrelsen, Toldstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Arbejdstilsynet og Sydsjælland og Lollands-Falsters Politi.
Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi konstaterede følgende overtrædelser af love og regler:
- En sag om dokumentfalsk (et falsk udenlandsk kørekort)
- Tre sager om narkokørsel
- En sag om kørsel uden førerret til lastbil
- Forkert indstillet hastighedsbegrænser på lastbil
- En sag om nedslidt dæk
- Derudover flere sager om overtrædelse af godskørselsloven, reglerne om køre- og hviletider og fejl på takografer
I et tilfælde blev en chauffør testet positiv for alkoholkørsel. Hos ham fandt man desuden en kniv og en mindre mængde hvidt pulver, der nu skal analyseres nærmere. Der blev i to andre tilfælde fundet en mindre mængde af henholdsvis amfetamin og skunk hos andre af de kontrollerede chauffører.
- I ni tilfælde standsede vi vare- eller mandskabsvogne med påhængsvogn, hvor vogntogets samlede tilladte totalvægt var på over 3.500 kg, men hvor der ikke var installeret takograf, siger politikommissær Henrik Haensel fra færdselspolitiet i Midt- og Vestsjællands Politi.
- Takograf er ellers påkrævet, når man ikke kan gøre brug af undtagelserne i Færdselsstyrelsens vejledninger, der beskriver, hvornår man kan undlade at anvende takograf. Noget tyder på, at man ikke alle steder i branchen er lige opmærksomme på det lovkrav, siger han videre.
En manglende takograf giver i udgangspunktet en bøde på 12.000 kroner til virksomheden.
Flere af køretøjerne fik en synsindkaldelse i forbindelse med kontrollen.

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Ny app skal stoppe sms-syn
- Fredag 4. oktober 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Transportkoncern i Greve har fundet sin nye administrerende direktør
- Transportkoncern justerer sine priser i opadgående retning
- Salg af tysk transportkoncern er blevet godkendt
- Pakkekoncern skal håndtere et tocifret millionantal pakker
- Posthuse er blevet til pakkebutikker
- To lastbilchauffører er blevet hædret for deres indsats
- Den ene tog den anden sværlasttrailer med på ladet
- Vognmandsorganisation kalder transportministeren for Transportkøbernes minister
- Fragtcenter i Horsens er endt som konkursbo
- Flytteforretning i Skive har lukket kassen for sidste gang
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |