Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
FRAVÆRSSTATISTIK FRA ARBEJDSGIVERORGANISATION:

Mænd tog mere barsel i 2023

Onsdag 25. september 2024 kl: 13:31
Af: Redaktionen

Mænd tog mere barsel i 2023
(Illustration: DA)

Mænd på DA-området tog barsel svarende til 0,6 procent af deres mulige arbejdstid - det var i gennemsnit cirka 1,3 dage pr. lønmodtager og en stigning fra 0,4 procent året før år og det højeste registreret i DA's FraværsStatistik

Stigningen kan sandsynligvis tilskrives aftalen om øremærket barsel for mænd mellem DA og FH, der trådte i kraft i 2022. Kvinders barselsorlov lå stabilt på 2,1 procent af den mulige arbejdstid i både 2022 og 2023. Samlet set steg andelen af barselsorlov fra 0,9 procent i 2022 til 1,1 procent i 2023.


Flere barselsdage for mænd
Antallet af barselsdage pr. periode er også steget markant blandt mænd. I 2023 tog mænd på DA-området i gennemsnit 20,5 dages barsel pr. fraværsperiode, hvilket var 3,0 dage mere end året før. Arbejdermænd tog 2,1 dage ekstra, mens funktionærmænd tog 3,5 flere dage. Kvinders barselsdage faldt lidt fra 76,5 dage i 2022 til 75,8 dage i 2023. Arbejderkvinder tog 0,5 dag mindre og funktionærkvinder tog 1,8 dage mindre. Den samlede barselsperiode for begge køn ændrede sig kun lidt fra 39,6 dage i 2022 til 39,8 dage i 2023.


Det samlede fravær, som også omfatter egen sygdom, barn syg og arbejdsulykker, faldt til 5,3 procent fra 5,5 procent året før - først og fremmest på grund af færre sygedage. Ifølge DA er fravær på grund af syge børn og andet fravær tilbage til niveauet før coronatiden.


Lavere sygefravær hos arbejdere
Sygefraværet blandt arbejdere faldt fra 5,0 til 4,5 procent af deres mulige arbejdstid, hvilket var et fald fra 11,1 til 9,9 dage for mænd og fra 12,0 til 10,9 dage for kvinder. For funktionærer var der næsten ingen ændring i sygefraværet, som var 3,4 procent i 2022 og 3,3 procent i 2023. 




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Genanvendelse i anlægsprojekter kan spare op til 90 procent af råstofferne og skære ned på lastbiltransporterne
- Svensk færgerederi og dansk pensionsselskab bliver medejer af nordisk færgerederi
- Direktør forlader autotransportør efter halvandet år
- Polsk mand blev taget med godt halvanden million cigarettet i varerummet
- Lastbil væltede under arbejde med kran
- 65-årig mand mistede livet
- Vognmænd betaler prisen for manglende styr på udbygning af elnet
- Styringen af udbygningen af elnettet er meget utilfredsstillende
- Affaldsvirksomheder inviterer inden for på deres anlæg
- Tip-trailer har tvangsstyret bagerste aksel
- Bygherrer går sammen om fælles digitale spilleregler for infrastruktur og anlæg
- Producent af elektriske varebiler har stadig dieselbiler på programmet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst