Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Varebil fra 1959 genopstår i nyt elektrisk design-koncept

Mandag 23. september 2024 kl: 15:09
Af: Redaktionen

Varebil fra 1959 genopstår i nyt elektrisk design-koncept

Den franske bilproducent, Renault, har set tilbage i tiden og taget et navn fra 1959 frem igen. Renault Estafette fra 1959 var ikonisk med sine runde forlygter og en konstruktion med motor og transmission lå foran, så man kunne have maksimal lastkapacitet inde i bilen

Med sit nye Estafette Concept viser Renault visionen for sit elektriske LCV-program i fremtiden. Det er et blik ind i hvordan Flexis - et joint venture mellem Renault Group, Volvo Group og CMA CGM Group - ser løsningen på fremtidens transportudfordringer.


Estafette Concept, der er designet til transportopgaver i byerne, er en kompakt og alligevel rummelig fuld elektrisk van, der kombinerer Kangoo L2's længde, Renault Clio's agilitet og Trafic L1H2's lastkapacitet.
Den er designet med professionelle chauffører som udgangspunkt og udviklet efter deres feedback og behov. 


Baggrunden for konceptet er blandt andet, at onlinehandlen har skabt en eksplosion i godstransport, at trafikrestriktioner i bycentrene bliver flere og flere, og at de handlende i byen ser et stigende behov for alternativer til benzin og dieselbiler til leveringer. 


Med Estafette Concept, der bygger på seneste LCV-platform fra Ampere, kommer Renault med en løsning på de udfordringer 65 år efter, at Renault Estafette ændrede opfattelsen af en varebil. 


Estafette fra 1959 var den første varebil, hvor motor og transmission lå foran, så man kunne have maksimal lastkapacitet inde i bilen. 


- Vi er meget glade for at kunne bringe den vision til live som Renault Group og dets partnere Volvo Group og CMA CGM Group har udviklet for at revolutionere logistikken i byen. For at gøre transport mere bæredygtigt, sikrere og mere byvenligt. Estafette Concept er det første eksempel på, hvordan fremtidens elektriske varevogne ser ud. Udviklet til at køre i byen, kompakt, connected og bygget for bæredygtige leveringer, siger Philippe Divry, der er administrerende direktør i Flexis SAS.


Lidt om Estafette Concept:
  • Estafette Concept er 4,87 x 1,92 meter, hvilket er samme længde som den lange version af Renault Kangoo (4,91 x 1,86 meter). Begge passer med deres mål ind i en standard parkeringsplads, der måler 5 meter
  • Estafette Concept har samme venderadius som en Renault Clio
  • Estafette Concept er 2,59 meter høj, hvilket betyder mere plads til gods og til, at føreren kan bevæge sig fuldt oprejst i varerummet, hvor der er adgang til fra førerkabinen
  • Estafette Concept har store skydedøre i siderne, en jalousidør i bagenden, der gør, at man kan bakke helt op til det, man skal laste uden at tænke på, at man har en bagdør, der svinger ud




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- - Vognmandsorganisation kvitterer for udspil fra skatteministeren
- Tre-akslet city-trailer har fundet vejen til sydjysk transportvirksomhed
- Politiet sigtede 48 chauffører og en række virksomheder efter tungvognskontrol
- - Kravet om registrering af brugere er stadig problematisk
- - Det viser vigtigheden af en dialog mellem erhverv og myndigheder
- Beskattes en arbejdstager af fri biil, skal hab registreres som bruger
- Skatteministeren er klar med efterspurgt løsning om registrering af brugere
- Motorvejsbro nord for Aalborg bliver spærret i tre dage
- Tomme højrebaner irriterer hver anden bilist
- Godt halvdelen af befolkningen er lønmodtagere
- Varebil fra 1959 genopstår i nyt elektrisk design-koncept
- Svensk-baseret transportkoncern køber transportvirksomhed ved Oslofjorden

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst