Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nye tilskudspuljer skal fremme kollektiv transport i landdistrikterne

Mandag 16. september 2024 kl: 10:44
Af: Redaktionen

Den kollektive transport i landdistrikterne skal styrkes. Derfor har SVM-Regeringen varslet to nye tilskudspuljer - Frivilligbusser og bus på bestilling - som trafikselskaber og kommuner kan søge til alternative former for bustransport. I den forbindelse sender Trafikstyrelsen bekendtgørelser for de to puljer i høring frem til tirsdag 8. oktober

Lokalsamfund i landdistrikterne skal have bedre mulighed for at supplere traditionelle busruter med mere fleksible løsninger. Det er udgangspunktet for, at SVM-Regeringen vil afsætte i alt 70 millioner kroner, som kommuner og trafikselskaber kan søge til for eksempel indkøb og drift af lokale minibusser og bus til bestilling. De 70 millioner kroner bliver afsat i to puljer, som Trafikstyrelsen har udarbejdet bekendtgørelser for og sendt i høring.


Transportminister Thomas Danielsen (V) ser gode perspektiver i de nye puljer. 


- Vi ønsker bedre kollektiv mobilitet i hele Danmark. Derfor skal vi tænke ud af boksen i forhold til, hvad vi “plejer” at gøre. Det er netop det, vi gør med disse puljer, hvorfor jeg glæder mig til at følge de kommende projekter, siger transportministeren.


Første frist for at søge tilskud bliver efter planen søndag 1. december i år. Derefter er næste frist torsdag 1. maj 2025.


Tilskud fra puljen til frivilligbusser kan for eksempel bruges til indkøb og drift af minibusser, der kan drives af frivillige i lokalsamfund, hvor der er ringe adgang til kollektiv transport. Tilskuddet til puljen ydes i 2024 og 2025, hvor der hvert år afsættes 10 millioner kroner.


Puljen til behovsstyret transport er især tiltænkt såkaldt bus på bestilling. Det er en form for flextrafik, hvor busser kører mellem et fleksibelt net af stoppesteder frem for at følge en fastlagt rute. Det statslige tilskud til puljen ydes i 2024-2027, hvoraf der afsættes 20 millioner kroner pr. år i 2024 og 2025, samt 5 millioner kroner pr. år i 2026 og 2027.


Interesserede kan læse det fulde høringsmateriale for Bekendtgørelse om pulje til frivilligbusser her:

Interesserede kan læse det fulde høringsmateriale for Bekendtgørelse om pulje til behovsstyret transport her:


Høringsfristen er sat til tirsdag 8. oktober. Hvis udspillet vedtages, ventes bekendtgørelserne at træde i kraft 16. oktober i år.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- 30 millioner kroner skal gavne fremtidens uddannelse, grøn mobilitet og miljø
- Passagerne er tilfredse med flextrafikken i Region Midtjylland
- Natbusser holder klar til julens fester
- Rigsrevisionen undersøger anskaffelse af nye el-tog
- Serbien, Rumænien og Bulgarien tegner sig for flest dødsulykker pr million indbyggere
- Skatteministeriets indsats er ikke tilfredsstillende
- Færge til Samsø er blevet forsinket på grund af vejret i Biscayen
- Norsk flyselskab udvider sit ruteprogram
- Ekstra afgange har fået flere til at tage med letbanen
- Politiet i Aarhus satte fokus på taxier
- Mand fik et ildebefindende - og kørte ind i et busskur
- Bus- og lastbilproducent kører ind i Danmark med finansieringsløsninger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst