Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Jubilæumskonference viste mange udfordringer for nordisk jernbanegods

Mandag 2. september 2024 kl: 15:02
Af: Niels Bak Henriksen

Problemerne stod i kø, da branchefolk fredag i sidste uge mødtes til jubilæumskonference i Forum for Nordisk Jernbanesamarbejde - NJS - for at diskutere banegods. For jernbanen taber konkurrenceevne i forhold til lastbilerne, omkostningerne stiger og kvaliteten daler, lød det fra flere aktører. Til gengæld giver Femern-forbindelsen mulighed for et stort løft

Det var ikke ligefrem en festtale, som administrerende direktør Gøran Andreassen fra logistikfirmaet Bring havde med til 150-års jubilæet. 


- Jernbanegodsproduktet er blevet forringet i forhold til lastvognsproduktet i årevis. Kvaliteten er lav og den bliver ringere, indledte han sit indlæg. 


- Hvis vi bliver enige om en kontrakt i dag, kan vi begynde at køre i december - 2025… Det kan jeg ikke sælge, sagde han.


Han blev bakket op af sin finske kollega Marjut Linnajärvi, der er underdirektør i Nurminen Logistics.


- Hvis du søger, kan du starte til næste år. Det er ikke godt nok. Det burde være om en måned, sagde hun, og afleverede så ellers ønskesedlen. 


- Hvad, vi behøver, er mere fleksibilitet, større pålidelighed og lavere omkostninger. 


En af de helt store problemer er for ufleksibel administration af både infrastrukturen og de tilhørende tilladelser. 


- Som infrastrukturforvalter og som trafikforvalter, så må du forstå, at du er en del af en meget større kommerciel virkelighed, sagde Gøran Andreassen. 


Ud over en ufleksibel regulering og problemer med kapaciteten, så slås branchen også med en pålidelighed, som er nede på 56 procent, om utilstrækkelig terminaladgang, blandt andet fordi trailere på lommevogne ikke kan stables og derfor kræver meget mere plads, og infrastrukturafgifter, som alene i Sverige stiger med 50 procent næste år. 


- Operatørerne er ikke cash cows, skød NJS’ formand Helena Kyster Hansen ind i den debat, som hun modererede. 


Og så er der selskabernes egne rutiner.


- Vi har også mange manuelle processer. Meget bliver gjort som for 70 år siden. Det kan gøres med digitale løsninger, sagde Birgit Wirth, der er direktør for en af markedets største spillere, DB Cargo Scandinavia. 


Hun understregede, at problemerne er fælles.


- Godset bevæger sig med pengene. For tiden taber vi markedsandele. Vi konkurrerer ikke med hinanden, vi konkurrerer med vejtransporten, sagde hun. 


Nye muligheder
Selv om det var en udfordret branche, som oplægsholderne tegnede et billede af, så er det også en branche med nye muligheder. De optimistiske toner kom blandt andet fra Linda Thulin, der leder arbejdet med ScanMed-korridoren - den af EU prioriterede fragtkorridor fra Italien til Norden. 


- Vi har en kæmpe efterspørgsel i markedet, vi har militæret, og vi har klimaforandringerne, remsede hun de faktorer op, som i de her år er med til at styrke behovet for gods på jernbanen.  


Også Gøran Andreassen fra Bring kunne pege på positive tegn på trods af alle udfordringerne. 


- Der er nogle ting, som går vores vej. Der er mangel på chauffører. Kørselsafgifterne på vejene stiger. Og de sidste par år er der også nogle kunder, som er villige til at betale lidt mere, sagde han, men understregede samtidig, at der er grænser for, hvor meget ekstra klimavenlig transport må koste. 


Flere pegede også på Femern-forbindelsen som en grundlæggende styrkelse af jernbanegodsets vilkår. Banedanmarks generaldirektør Hakon Iversen hæftede sig ved de øvrige kapacitetsudvidelser, som er nødvendige, ikke bare i Danmark. 


- Det er meget vigtigt, at det ikke er en enkeltstående forbindelse. Vi er også nødt til at sørge for kapacitet i andre lande, sagde han med adresse til især Sverige og Tyskland. 


Hans norske kollega afdelingsdirektør i BaneNOR, Jan Frederik Geiner, pegede også på, at infrastrukturforbedringer ikke gør det alene. Der er også et vedligeholdelsesefterslæb.  


- Vi har meget gammel infrastruktur. Vi er er ved at gå fra 40 vedligehold/60 infrastruktur, til at vende det om, sagde han. 


Kampen om pladsen på sporene
Fra Sverige pegede Trafikverkets generaldirektør Roberto Maiorana på, at man skal turde tage diskussionen om pladsen på sporene med passagerdriften.


- På malmbanen I Nordsverige har vi åbnet for en diskussion om faktisk at afvise passagertrafik for at give plads til godset. Det er en diskussion, vi er nødt til at tage. Det er ikke let, for der er protester fra en anden del af branchen, sagde han. 


Set fra Danmark var Hakon Iversens indfaldsvinkel nærmest omvendt. 


- Opbakningen til investeringer er drevet at passagerdriften. Det handler om, at folk kan se fordelen. 95 procent af fragten er international, sagde han om godstrafikken på de danske jernbaner. Og med den vækst, der forventes efter Femern åbner, vil der fortsat være begrænsninger i kapaciteten, sagde han og fortsatte om balancen mellem gods- og passagertog:


- Som infrastrukturforvalter er jeg ansvarlig for pålideligheden, og kan derfor sige, om der er en grænse for trafikken. Med en begrænset kapacitet, kan man ikke gøre alting, sagde han om balancen mellem gods- og passagertog. 


I sit indlæg mindede Birgit Wirth fra DB Cargo Scandinavia om, at transittrafikken gennem Danmark også har meget konkrete fordele for landet. 


- Jeg lavede en beregning af, at hvis alle trailerne og alle containerne skulle fragtes med konventionelle lastbiler, så ville de lave en række på 9.000 kilometer, sagde hun. 


Til gengæld er der andre huller. Der er i dag ikke nogen godstogsforbindelser mellem Finland og Sverige/Norge. 


- Hvis vi kan bygge forbindelser til Kina, og hvis vi kan have ugentlige tog til Turkmenistan, så mener jeg også, at det er muligt at have forbindelser mellem de nordiske lande, sagde Marjut Linnajärvi fra finske Nurminen Logistics, og understregede, at det er selskaberne selv, der har bolden, hvis jernbanegodstrafikken skal udvikles. 


- Det er ikke let, og det er altid en stor investering. Men hvis vi bare venter på, at et eller andet statsejet selskab gør det, så sker det ikke. Der skal et privat selskab til at bygge nye forbindelser, sagde hun. 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rådgiver til udvidelse af jernbanespor i København er fundet
- Det er kritisabelt, at Banedanmarks signalsystem har væsentlige sårbarheder i it-sikkerheden
- Rigsrevisionens rapport handler alene om infrastrukturens drift og tilgængelighed
- Fejl på signalsystem undersøges af leverandøren
- Storebæltsbroen blev løftet med biler på kørebanen
- En ny intermodal transportløsning skal reducere CO2-udslippet med 68 procent
- - Jeg vil være en moderne leder
- Lille togbane kørte knap 30.000 kroner ind til velgørenhed
- Rederikoncern giver opkøb i Tyrkiet endnu mulighed
- Tidligere minister forlader transportbrancheorganisation efter tre år
- Afmatning og aflyst aktiekøb får rederikoncern til at skrue ned for forventningerne
- Dansk rederikoncern opsiger aktiekøbsaftale med tyrkisk selskab

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst