Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
ARBEJDSGIVERE PÅ TRANSPORTOMRÅDET:

Beløbsgrænse spænder ben for danske transportvirksomheder

Onsdag 24. juli 2024 kl: 09:56
Af: Redaktionen

ATL - Transportens Arbejdsgivere, der er en af flere arbejdsgiverorganisationer på transportområdet, foreslår, at chauffører fra lande uden for EU skal kunne ansøge om arbejdstilladelse i Danmark, hvis jobbet er dækket af en overenskomst. Tiltaget skal være med til at afbøde den stigende chaufførmangel. Som det er i dag, skal en medarbejder fra et land uden for EU- og EØS-landene og Schweiz kunne opretholde en løn på mindst 487.000 kroner eller 393.000 kroner alt efter, hvilken ordning for udenlandsk arbejdskraft, medarbejderen falder ind under

Ifølge ATL betyder reglerne for at hente international arbejdskraft til Danmark det næsten umuligt for danske transportvirksomheder at ansætte lastbilchauffører fra andet end andre EU lande - også selvom chaufførmanglen er på vej op på tværs af hele den europæiske union.


Derfor foreslår ATL - Transportens Arbejdsgivere, at de nuværende regler suppleres med en ny ordning, hvor der stilles krav om, at det tilbudte job er dækket af en overenskomst.


- Dygtige lastbilchauffører hænger ikke på træerne, hverken herhjemme eller i EU. Derfor bør danske transportvirksomheder have bedre muligheder for at rekruttere chauffører fra lande uden for EU, siger branchedirektør i ATL, Lars William Wesch.


- Jeg har svært ved at se, hvorfor en chauffør fra for eksempel Storbritannien ikke skulle kunne søge et job som lastbilchauffør i Danmark, hvis det er dækket af en overenskomst, siger han videre.


Forhindringen i de nuværende arbejdsmarkedsregler er den såkaldte beløbsgrænse, der er et minimumskrav til lønnen. Er beløbet under grænsen, kan borgere fra lande uden for EU ikke søge om arbejdstilladelse.


ATL peger på, at en chaufførløn typisk vil falde under den nuværende beløbsgrænse, fordi denberegnes efter, hvad en chauffør kan tjene ved en normal arbejdstid på 37 timer og ikke medtager hverken overarbejdstimer eller en række af de tillæg, der normalt udgør en stor andel af en chaufførløn.


- I dag er det helt normalt, at en godschauffør tjener langt over beløbsgrænsen, men teknikken i beregningen gør, at det er de færreste virksomheder, der vil have råd til at ansætte chauffører, der ikke kommer fra et EU-land. Det er et tåbeligt benspænd for de danske transportvirksomheder, siger Lars William Wesch.


Hos ATL fremhæver man Vejtransportrådets nye rapport, der sætter fokus på chaufførmanglen i Danmark. Her fremgår det, at der forventes at mangle ca. 750.000 lastbilchauffører på tværs af hele EU i 2028 og at danske transportvirksomheder har store udfordringer, når ledige stillinger skal besættes. Derfor mener ATL, at  der er behov for et opgør med de nuværende regler.


Vejtransportrådet foreslår - ligesom ATL - at et chaufførjob på overenskomst bør være et tilstrækkeligt adgangskrav for at kunne søge om arbejdstilladelse.


- Politikere og myndigheder bør udvise rettidig omhu, så vi ikke ender med at stå i en situation, hvor der er halvtomme hylder i supermarkederne, fordi der ikke er nok chauffører til at fragte varerne rundt, siger Lars William Wesch.


Interesserede kan finde flere oplysninger om at søge og arbejde i Danmark her:


Dansk:

Engelsk:


Interesserede kan se Vejtransportrådets seneste rapport, der sætter fokus på chaufførmanglen, her:


Vejtransportrådet består af repræsentanter fra Dansk Erhverv, Dansk Erhverv Arbejdsgiver, DTL Arbejdsgiverforening, Dansk Transport og Logistik, Dansk Industri, Dansk Industri Transport, ATL – Transportens Arbejdsgivere, 3F - Fagligt Fælles Forbund, Dansk PersonTransport, Danske Speditører og International Transport Danmark.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ramper rækker ud over totallængden på et kranvogntog
- Mindre transportvirksomhed i Faaborg er kommet under konkursbehandling
- Svensker bliver chef for tysk lastbilproducent
- Fragtvirksomhed fra Fredericia fik lærepladspris
- SVM-Regeringen vil spare 31 årsværk hos Beskæftigelsesministeriet
- Transportfirma i Haslev er endt i Skifteretten i Næstved
- Maskinstation tipper med ny fire-akslet trailer
- Vognmand fortsætter som formand hos arbejdsgiverorganisation
- Energiselskab har sat et X ved transportudstilling i weekenden
- Vognmandsorganisation formoder, at krav falder bort
- Antallet af konkurser er faldende
- Tysk lastbilproducent viser ny let elektrisk lastbil på transportmesse i Hannover

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst