Ungarn har overtaget formandsposten for EU's råd af ministre
Fredag 5. juli 2024 kl: 10:27
Af: RedaktionenMandag overtog Ungarn formandskabet for EU-Rådet, der består af de forskellige EU-landes ministre. Ungarn sætter EU-Rådets dagsorden de kommende seks måneder. I den forbindelse fremhæver NLA - Nordic Logistics Association, der er interesseorganisation i Bruxelles for danske, svenske, norske og finske vognmænd - at der er mange interessante prioriteter inden for transportpolitikken. Ifølge formandskabsprogrammet er en af de primære transportprioriteter bedre forbindelser, både ved geografisk at udvide europæiske netværk Nord-Syd og ved at skabe intermodale knudepunkter
NLA peger på, at det ungarske formandskab også vil fokusere på grøn omstilling af transportsektoren og trafiksikkerhed. Konkret nævner det ungarske EU-formandskab CountEmissionsEU-forordningen, der har til formål at sikre bedre information om drivhusgasudledninger fra godstransport. det ungarnske formandsskab har også det kombinerede transportdirektiv med på programmet.
I relation til trafiksikkerhed sigter formandskabet mod at fortsætte forhandlingerne med EU-Parlamentet om trafiksikkerhedspakken - herunder kørekortdirektivet og direktivet om kørselsforbud. Vedrørende revisionen af kørekortdirektivet har NLA støttet EU-Kommissionens forslag om at tillade 17-årige at køre ledsaget i vejtransport. Ordningen vil hjælpe unge chauffører med at få erfaring sammen med en erfaren chauffør, hvilket ifølge NLA er vigtigt for at tiltrække unge til sektoren.
EU's medlemsstater forventes at debattere spørgsmålet med EU-Parlamentet i de kommende måneder.
Interesserede kan se det ungarnske formandsskabs program her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Batteri-elektriske lastbiler er nået 7 procent
- Havne i Fredericia får ladestandere til lastbiler
- I 2030 skal 40 procent af salget være elektrisk
- EU-forordning om CO2-udslip og sættevogne bør ses efter
- Herning-virksomhed får europæisk støtte til udvikling af ny brintteknologi
- Flest el-lastbiler i Danmark har en stjerne på fronten
- Dansk konsortium skal bygge nye fartøjer til Søværnet
- - Prioritering er positivt, men strømmen skal hurtigere frem
- Det er et vigtigt skridt for grøn transport
- Politisk flertal er enige om en akutplan for elnettet
- To store batterimoduler kan lagre energi til tre-fire færgeture
- Færger med el-motorer vil sejle over halvdelen af afgangene
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




