Ungarn har overtaget formandsposten for EU's råd af ministre

Fredag 5. juli 2024 kl: 10:27
Af: Redaktionen

Mandag overtog Ungarn formandskabet for EU-Rådet, der består af de forskellige EU-landes ministre. Ungarn sætter EU-Rådets dagsorden de kommende seks måneder. I den forbindelse fremhæver NLA - Nordic Logistics Association, der er interesseorganisation i Bruxelles for danske, svenske, norske og finske vognmænd - at der er mange interessante prioriteter inden for transportpolitikken. Ifølge formandskabsprogrammet er en af de primære transportprioriteter bedre forbindelser, både ved geografisk at udvide europæiske netværk Nord-Syd og ved at skabe intermodale knudepunkter

NLA peger på, at det ungarske formandskab også vil fokusere på grøn omstilling af transportsektoren og trafiksikkerhed. Konkret nævner det ungarske EU-formandskab CountEmissionsEU-forordningen, der har til formål at sikre bedre information om drivhusgasudledninger fra godstransport. det ungarnske formandsskab har også det kombinerede transportdirektiv med på programmet.


I relation til trafiksikkerhed sigter formandskabet mod at fortsætte forhandlingerne med EU-Parlamentet om trafiksikkerhedspakken - herunder kørekortdirektivet og direktivet om kørselsforbud. Vedrørende revisionen af kørekortdirektivet har NLA støttet EU-Kommissionens forslag om at tillade 17-årige at køre ledsaget i vejtransport. Ordningen vil hjælpe unge chauffører med at få erfaring sammen med en erfaren chauffør, hvilket ifølge NLA er vigtigt for at tiltrække unge til sektoren.


EU's medlemsstater forventes at debattere spørgsmålet med EU-Parlamentet i de kommende måneder.


Interesserede kan se det ungarnske formandsskabs program her:



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.