Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

To nye taxi-direktører skal sætte strøm til internationale vækst

Mandag 1. juli 2024 kl: 13:00
Af: Redaktionen

Mobilitetsvirksomheden Viggo, der blev etableret i februar 2019, er i dag et af de større taxiselskaber i Danmark med en flåde udelukkende bestående af eldrevne biler. Samtidig markerer Viggo sig inden for opsætning af lynladestationer i Danmark. For at fortsætte væksten er ledelsen af selskabet blevet styrket med ansættelsen af Kim Meikel Rose som CFO, samt Nikolaj Køster som Chief Business Development Officer

Kim Meikel Rose skal blandt andet bruge sine godt 15 års erfaring inden for energi- og mobilitetssektoren til at accelerere Viggo's internationale ekspansion, samt sikre finansiering af nye infrastrukturprojekter.


Kenneth Herschel, der er CEO og co-founder af Viggo, peger på , at Kim Meikel Rose har omfattende erfaring med at understøtte væksten i selskaber, der minder om Viggo ved at rejse vækstkapital og sikre finansiering af infrastruktur. 


- De kompetencer bliver centrale for Viggo fremadrettet, da vi skruer op for vores tilstedeværelse både nationalt og internationalt, med fokus på vores lynladeforretning. Her sigter vi i 2024 efter at firedoble antallet af lynladepunkter, siger Kenneth Herschel.


Kim Meikel Rose kommer fra en stilling som director i IMPROVED Corporate Finance, der er specialiseret i finansiering inden for energi- og mobilitetssektoren. Tidligere har han arbejdet med finansiering af infrastruktur og kapitalrejsning inden for mobilitetsområdet for blandt andet RBC Capital Markets, DC Advisory og Ernst & Young.


Første internationale skridt er taget
Tidligere på året - 1. marts - startede Nikolaj Køster i rollen som Chief Business Development Officer. Nikolaj Køster kommer fra amerikanske mobilitetsvirksomheder som Karhoo og Deem og har omfattende erfaring med at lede mobilitetsteams i New York og San Francisco. Derfor bidrager han med en særlig indsigt og ekspertise, der er ideel til at køre Viggo's lynladeforretning frem.


På tværs af sine fem lynladestationer har Viggo en høj belægningsgrad og er ved at opnå en kvartalsmålsætning om at levere over 1 million kWh opladet i Danmark i årets anden kvartal.
Selskabet forbereder sig nu aktivt på at etablere lynladestationer i en række europæiske byer, og den første internationale ladestation står til at blive lanceret i år.


- Viggos potentiale rækker ud over Danmarks grænser. Med strategiske tilføjelser som Kim Meikel og Nikolaj til vores team er vi ideelt positioneret til at accelerere vores vækst i hele Danmark og på nye europæiske markeder, fastslår Kenneth Herschel.


Om Viggo:
  • Selskabet Viggo har en erklæret mission om at fremme den elektriske mobilitet i europæiske byområder i Europa og opstiller og opererer et offentligt netværk af lynladestationer
  • Viggo driver skandinaviens første app-baserede kørselsservice kun med elbiler

Viggo har i dag:
  • 31 lynladepunkter
  • 330.000 brugere
  • 315 elbiler






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand fortsætter som formand hos arbejdsgiverorganisation
- Region skal vælge ny rådsformand
- Transport- og logistik-koncern skal finde ny direktør
- Havn på Bornhold tager afsked med sin økonomidirektør
- Karrosseribygger holder afskedsreception for medarbejder gennem 44 år
- Scania-koncernen skal finde ny finansdirektør
- Råd for trafiksikkerhed får ny direktør
- Dæk-importør og forhandler har ansat forsyningskædedirektør
- Energiselskab har ansat en ny markedschef til transportområdet
- Færgesekretariat har fået ny sekretariatsleder
- Energiselskab henter ny driftsdirektør hos raffinaderi
- Ny havnedirektør i Thyborøn var salgschef i Aalborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst