Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Ny pulje skal få flere til at køre el-delebil

Fredag 28. juni 2024 kl: 11:26
Af: Redaktionen

Vejdirektoratet åbner en ny pulje, der skal få flere til at køre el-delebil. Puljen er på 97 millioner kroner, og for at kunne komme i betragtning til at få støtte fra puljen, skal projekterne have et væsentligt potentiale og være alment tilgængelig

En digital platform, der gør det nemt og hurtigt at booke et ledigt køretøj i tyndt befolkede områder, etablering af over 50 ladestandere kun for el-delebiler i København, og tilskud til små delebilsforeninger med en drøm om at gøre plads til et grønt alternativ til bilejerskab uden for de store byer.


Det er nogle af de projekter, som Vejdirektoratet gav tilsagn om tilskud til i sidste års ansøgningspulje til fremme af el-delebiler i Danmark.


Mandag 1. juli klokken 10 åbner Vejdirektoratet anden ansøgningsrunde for puljen, der skal få flere til at tilvælge el-delebilen. Dette års pulje er på 97 millioner kroner.


Puljen er en del af en samlet tilskudspulje på 105 millioner kroner, der stammer fra Infrastrukturplan 2035, og hvor pengene blev afsat til at blive udmøntet over to år. I 2023 blev der givet tilsagn om tilskud til i alt syv forskellige projekter fordelt på hovedstad såvel som provins. Den geografiske spredning håber Vejdirektoratet vil gentage sig i år.


- Vi håber på ansøgninger fra projekter spredt over hele landet, så flest muligt kan få glæde af at kunne bruge en el-delebil. Hvis man i et lokalsamfund støtter op om en el-delebilsordning, så kan nogle familier måske undgå at købe anden eller tredje bil. Og for familier, der ikke bruger ekstrabilen så ofte, kan det faktisk være en økonomisk fordel, samtidig med at man gør noget godt for klimaet, siger Mette Fynbo, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.


For at komme i betragtning til puljen skal et projekt have et væsentligt potentiale og være alment tilgængelig. Der kan gives tilskud til etablering af parkeringspladser med ladestandere forbeholdt el-delebiler, pilotprojekter, lokale markedsundersøgelser og udvikling af nye tiltag og platforme. Puljen kan søges af alle typer virksomheder og foreninger - samt partnerskaber mellem disse.


Der åbnes for ansøgninger mandag 1. juli kl. 10.00.


Interesserede kan læse mere om ansøgningspuljen, finde links til ansøgningsvejledning og andre vigtige dokumenter på Vejdirektoratets hjemmeside - klik her:






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- To nye taxi-direktører skal sætte strøm til internationale vækst
- Brintteknologisk virksomhed skal have ny finansdirektør
- Ny pulje skal få flere til at køre el-delebil
- Vejdirektoratet skal undersøge muligehederne for at genbruge dele af 3,2 kilometer lang bro
- Rønne bliver udskibningshavn for polsk vindmølleprojekt
- Greenport Scandinavia er kommet nærmere Hirtshals Havn
- Elektriske lastbiler har kørt over 80 millioner kilometer på fem år
- Energiselskab ansætter chef for ESG og bæredygtighed
- Mandag 14. juni 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Aalborg-virksomhed har med succes testet maritimt brændselscellesystem
- Skåne får regionale el-busser
- Ja til kloge løsninger - nej til mere bureaukrati

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst