Vognmand fra Himmerland bruger færre heste til køerne
Onsdag 5. juni 2024 kl: 12:30
Af: Redaktionen
Vognmand Martin Pedersen, der driver Sønderup-Suldrup Vognmandsforretning i Suldrup i Himmerland omkring 25 km syd for Aalborg, var indstillet på at investere i en ny Scania 460 R som trækkraft i et nyt fem-akslet vogntog til transport af kreaturer. Efter en snak med Stiholts lastbilsælger Peter Munkholm i Aalborg endte han med at vælge en tre-akslet lastbil med 420 heste under førerhuset til at trække læsset med køer og andre kreaturer i stedet for en med 460 heste
- Vi havde en god snak om hestekræfter, drejningsmoment, brændstoføkonomi, bagtøjsudveksling mm. Og Martins konklusion blev, at Scania'en i kunne nøjes med være en 420’er, siger Peter Munkholm.
Han peger på, at Scania's nye Super-drivliner med opdaterede motorer, nye gearkasser og nye bagtøjer, der blev introduceret på markedet for et par år siden, byder på højere drejningsmomenter, lavere brændstofforbrug og mere effektiv kraftoverføring.
- Så trods færre hestekræfter er Super-modellerne mere effektive end deres forgængere, forklarer Peter Munkholm.
Martin Pedersens nye tre-akslede Scania 420 R-forvogn er specificeret som en B6x2*4 med løftbar og styrbar bogieaksel bag trækakslen af hensyn til manøvreevnen ude hos kunderne, hvor den så kan vende uden at rive gårdspladserne op. Og med en to-akslet påhængsvogn kommer den let og smidigt omkring.
Kreaturopbygningen har Martin Pedersen stået for. Den kommer fra Finkl i Bissingen mellem Stuttgart og München i Tyskland. Det er også Finkl, der har bygget påhængsvognen samt stået for maling af hele trækket.
Sønderup-Suldrup Vognmandsforretnings nye Scania 420 R kommer til at køre ca. 100.000 kilometer om året, og Martin Pedersen har valgt at tegne en såkaldt Drivline+ serviceaftale inklusiv udvidet drivlinegaranti på bilen.

.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Fagforbund er tilfreds med ny ordning om udenlandsk arbejdskraft
- Entreprenør i Gundsø har hentet en ny city asfalt tiptrailer i Hedensted
- Industri-koncerner går sammen om at opskalere brint til vejtransport
- Rejserne over Øresund fortsatte med at stige
- Hollandsk lastbilproducent og svensk teknologi-virksomhed vil sammen sætte fart på selvkørende godstransport
- Vognmandsorganisation forventer en afgørelse i løbet af september
- Kommuner skal gøre det lettere at komme på arbejde
- Årets transportlærling hedder Mathilde til fornavn og er chauffør i Struer
- To tre-akslede gardintrailer skal trækkes med fragtmand i Vestjylland
- Kurervirksomhed i Esbjerg bliver en del af en stor transport- og logistik-koncern
- Den tyske regering vil støtte selvkørende køretøjer med 14 millioner euro
- Transport- og speditionsvirksomhed i Kolding køber vognmandsforretning i Ribe
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




