Postkoncern sender fem batteri-elektrisk lastbiler ud på vejene
Mandag 3. juni 2024 kl: 11:04
Af: Redaktionen
I efteråret præsenterede Mercedes-Benz sin eActros ved et arrangement syd for Hamburg, hvor transportnyhederne.dk var inviteret med.
PostNord, der er ejet af den svenske og danske stat, har bestilt fem nye batteri-elektriske elektriske lastbiler hos Mercedes-Benz. De første vil efterplanen blive leveret og taget i brug i løbet af i år
Investeringen i de fem nye batteri-elektriske eActro-lastbiler fra Mercedes-Benz er en del af post-koncernens strategi om af køre 100 procent fossilfrit i 2030 - om gods seks år.
I første omgang skal de fem batteri-elektriske lastbiler køre i Trekantsområdet, men inden for de næste fem år forventer PostNord, at alle virksomhedens lastbiler er elektriske.
- I PostNord har vi sat en række ambitiøse mål, fordi vi gerne vil være med til at sætte retningen for fremtidens logistik og imødekomme vores kunders ønsker til en bæredygtig levering. Elektrificeringen af tung transport er central for den grønne omstilling, og med vores første el-lastbiler tager vi endnu et stort skridt mod vores mål om at være fossilfri i 2030, siger Kim Pedersen, der er administrerende direktør i PostNord Danmark.
I Danmark står vejtransporten for en betydelig del af den samlede CO2-udledning, og omstillingen til grønne transportformer spiller derfor en stor rolle i at nå de danske klimamålsætninger. PostNord har i dag godt 200 elektriske biler kørende og leverer i dag emissionsfrit flere steder i landet - eksempelvis i store dele af København, Aarhus, Odense, Aalborg, Horsens, Samsø og Bornholm.
Samtidig har en del af PostNord's lastbiler siden 2022 kørt på biogas fra PostNords eget biogas-tankanlæg, ligesom flere af PostNords lastbiler i dag benytter HVO-biodiesel.
De fem nye el-lastbiler er del af den fortsatte omstilling af hele PostNords vognpark.
- Som en førende pakke- og logistikvirksomhed, mener vi, at vi har et særligt ansvar for at gå forrest, som vi ønsker at leve op til. Vi er fast besluttet på at spille en aktiv rolle i den grønne omstilling af transportsektoren, og med investeringen i el-lastbiler, forstærker vi vores position i markedet, ligesom vi tager et stort skridt mod at indfri vores målsætninger og bevæge os mod en grønnere infrastruktur, siger Kim Pedersen.
PostNord er gået i gang med at etablere egen ladeinfrastruktur. De nye batteri-elektriske eActros fra Mercedes-Benz forventes at være fuldt indkørt inden udgangen af året.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Transportvirksomhed syd for Aarhus har fået depotopladning
- Nyt selskab skal gøre opladning nemmere og billigere
- Transportvirksomhed i Kolding investerer i elektriske lastbiler
- Ubrugte midler flyttes til en anden pulje
- Ladeinfrastruktur til Østbanen på Sjælland får 83 millioner i tilskud
- Chiptuning af lastbiler udløste fængselsstraf
- Færgebatterier kan bruges som energilager på land
- Alle busser i Middelfart kommune bliver el-busser
- Pakkedistributør er først i Europa med nyt tungt elektrisk vogntog
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
- Nye elektriske bybusser kører ud i Svendborg sammen med ny køreplan
- Hybrid ro/ro-færge til Det Irske Hav bliver testet i Kina
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |