Politisk flertal støtter omstilling af lastbiler til el med 75 millioner kroner
Onsdag 29. maj 2024 kl: 11:10
Af: RedaktionenAftalepartierne bag Grøn Fond - det er Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Konservative, Radikale og Enhedslisten - har besluttet at udmønte 75 millioner kroner, der kan gives til støtte til indkøb af el- og brintlastbiler og etablering af hjemmeladere hos vognmandsforretninger
Beslutningen betyder, at vognmænd i Danmark fra sensommeren kan søge om støtte til indkøb af eksempelvis lastbiler med elektriske drivliner og etablering af depotladestandere eller -brinttankstationer.
De 75 millioner kroner kommer fra Grøn Fond, hvor der er afsat 750 millioner kroner til grønne tiltag og effektiviseringer af vejtransporten fra 2024-2030. Derudover er der afsat 50 millioner kroner varigt fra 2030 og frem, ligesom der er afsat 160 millioner kroner i alt til lastbiler, der kan køre på biogas fra 2025 og frem til og med 2030.
Det er Vejdirektoratet, der skal administrere puljen på 75 millioner kroner. Ansøgningsperioden forventes at løbe fra torsdag 15. august til fredag 15. november 2024, hvor midlerne uddeles efter først til mølle-princippet. Én virksomhed kan maksimalt tildeles 5 procent af puljen - 3,75 millioner kroner.
Med aftalen prioriterer partierne de mindre virksomheder, som kan have sværere ved at komme i gang med omstillingen. Derfor kan små virksomheder få mere i støtte end større virksomheder.
Virksomheder kan søge om støtte til følgende tiltag:
- Meromkostning ved indkøb af nye brint- eller el-lastbiler, hvor små virksomheder kan få 60 procent, mellemstore virksomheder kan få 50 procent, mens store virksomheder kan få 30 procent i tilskud
- Investering i depotladning og -tankning til brint eller el, hvor små virksomheder kan få 50 procent, mellemstore virksomheder kan få 40 procent, mens store virksomheder kan få 20 procent i tilskud
Bekendtgørelsen om udmøntningen forventes at blive sendt i offentlig høring fredag 31. maj.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Sværlasttrailer er specialopbygget til generatorer
- Næstved har fået en ny tankstation til lastbiler og andre store køretøjer
- Fredag 20. december 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Webside forklarer og oplyser om ny kilometerbaseret og CO2-afhængig vejafgift
- Havneselskab fra Fredericia kan blive medejer af havn i Thy
- Havnen i Aarhus bliver til et aktieselskab
- Transportministerens forslag om vinterdæk er sendt i høring
- Vognmandsformand sender nytårshilsen
- Skrothandler har overført en nye tre-akslet anhænger til Skibby på Sjælland
- Chauffører og vognmænd er blevet enige om nye satser for skattefri rejsegodtgørelse
- Transportministeren overvejer at droppe 25-timersreglen for parkering på rastepladser
- Fire-akslet anhænger har et udtræk på fire meter
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |