Politisk flertal støtter omstilling af lastbiler til el med 75 millioner kronerOnsdag 29. maj 2024 kl: 11:10 Af: RedaktionenAftalepartierne bag Grøn Fond - det er Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Konservative, Radikale og Enhedslisten - har besluttet at udmønte 75 millioner kroner, der kan gives til støtte til indkøb af el- og brintlastbiler og etablering af hjemmeladere hos vognmandsforretninger Beslutningen betyder, at vognmænd i Danmark fra sensommeren kan søge om støtte til indkøb af eksempelvis lastbiler med elektriske drivliner og etablering af depotladestandere eller -brinttankstationer. De 75 millioner kroner kommer fra Grøn Fond, hvor der er afsat 750 millioner kroner til grønne tiltag og effektiviseringer af vejtransporten fra 2024-2030. Derudover er der afsat 50 millioner kroner varigt fra 2030 og frem, ligesom der er afsat 160 millioner kroner i alt til lastbiler, der kan køre på biogas fra 2025 og frem til og med 2030. Det er Vejdirektoratet, der skal administrere puljen på 75 millioner kroner. Ansøgningsperioden forventes at løbe fra torsdag 15. august til fredag 15. november 2024, hvor midlerne uddeles efter først til mølle-princippet. Én virksomhed kan maksimalt tildeles 5 procent af puljen - 3,75 millioner kroner. Med aftalen prioriterer partierne de mindre virksomheder, som kan have sværere ved at komme i gang med omstillingen. Derfor kan små virksomheder få mere i støtte end større virksomheder. Virksomheder kan søge om støtte til følgende tiltag:
Bekendtgørelsen om udmøntningen forventes at blive sendt i offentlig høring fredag 31. maj. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |