Vejdirektoratet vil teste støjreducerende asfalt fire steder i landet
Onsdag 8. maj 2024 kl: 11:42
Af: RedaktionenEt nyt stort forsøg skal give mindre vejstøj på Motorring 3 rundt om Hovedstadsområdet og tre andre motorvejsstrækninger i landet. På Motorring 3 lægger Vejdirektoratet til sommer syv kilometer ny drænasfalt i sydgående retning fra Frederikssundsvej til Holbækmotorvejen. Strækningen går gennem Rødovre, Glostrup og Brøndby kommuner
Vejdirektoratet forklarer, at asfalten har større mellemrum mellem sten i slidlaget og fungerer derfor på samme måde som et akustikloft, hvor hullerne opsuger lyden. Samtidig dræner det også vandet hurtigere, hvilket både giver positive effekter for trafikken i regnvejr og giver mindre støj for beboerne langs vejen.
- Det er en stor og vigtig opgave at begrænse vejstøjen, og derfor skal vi også handle, når der er mulighed for at gå nye veje. Der er gode eksempler fra blandt andet Holland på, at netop den her type asfalt kan tage tre-fire decibel af støjen, og det skal vi prøve af så hurtigt som muligt, siger transportminister Thomas Danielsen.
Forsøget kommer efter, at forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 besluttede at undersøge en række mulige støjtiltag på Motorring 3.
Forsøget med drænasfalt strækker sig over halvandet år, hvor der udføres løbende test og målinger blandt andet af friktion, støjmålinger, glatførebekæmpelse med mere.
Den nye asfalt på Motorring 3 bliver lagt ud omkring sommerferien, og derudover er der udpeget følgende tre steder i landet, der skal testes:
- E45 ved Kliplev, Aabenraa Kommune
- E45 nord for Randers, Randers Kommune
- E20 vest for Køge, Køge Kommune
Her vil der blive lavet strækninger på mellem 500 og 1000 meter. Vejdirektoratet forventer derfor at kunne vende tilbage i slutningen af 2025 med en evaluering af forsøget
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Udspil skal styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur
- To store batterimoduler kan lagre energi til tre-fire færgeture
- 17 millioner pakker er sendt til Danmark fra webshop'er uden for EU
- Vejspærring i Aarhus skabte lange køer
- Vognmand i Himmerland hentede tre-akslet city asfalt tip-trailer I Østjylland
- Politiet tjekkede studentervogne
- Rumænsk chauffør var påvirket - politiet beslaglagde hans lastbil
- Vognmandsorganisation roser nye regler
- Kvinde skal i fængsel for at have kørt lastbil uden kørekort
- - Flere situationer er uafklarede
- Nyt cirkulære lægger nye retningslinjer for vejafgifsbøder
- Det er en stor sejr
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




