Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Udskiftning af sporskifter er sat op i fart

Tirsdag 6. februar 2024 kl: 11:02
Af: Redaktionen

Udskiftning af sporskifter er sat op i fart
(Illustration: Banedanmark)

Banedanmark har reduceret tidsforbruget på den komplekse udskiftning af sporskifter med knap 70 procent. Det betyder kortere perioder med sporspærringer og dermed mindre påvirkning af togtrafikken

Det er lykkedes Banedanmark at skære den tid, der bliver brugt på udskiftning af sporskifter, ned til en tredjedel - fra ca. 100 timer til ca. 32 timer pr. sporskifte. Det er resultatet af et netop afsluttet forbedringsprojekt.


- Formålet har været at opnå en langt mindre punktlighedspåvirkning fra det kritiske arbejde med at lægge og udskifte sporskifter. Det har vi gjort ved at tilrettelægge vores arbejde klogere, så vi har reduceret det samlede tidsforbrug. Det medfører kortere sporspærringer og dermed mindre påvirkning af togtrafikken, siger projektdirektør i Banedanmark, Kristian Fevejle Andersen.

 
Et sporskifte er det sporelement, der gør det muligt for togene at skifte fra et spor til et andet, så de kan skifte retning eller passere hinanden. Det er komplekst at lægge et sporskifte, fordi det kræver præcision at koble to spor sammen, og fordi det samtidig stiller høje krav til sikring. 


I alt er der over 3.700 sporskifter i Banedanmarks spornet.
 

Europæisk inspiration og best practice
Konkret er det lykkedes at reducere tidsforbruget med 70 procent ved at skrue på en række forskellige knapper i sporskiftearbejdet - herunder justering af krav til logistik, udstyr, produktionstid, parallelarbejde samt bedre opgavestyring under selve udførelsen.
 

Projektet har blandt andet fået hjælp fra eksperter fra Danmark og Tyskland, der har rådgivet om optimeringsmuligheder, og der er hentet inspiration fra Østrig og England, som har erfaringer på området.


- På den baggrund har vi først optimeret det nye koncept teoretisk, og så har vi været ude og teste det i virkeligheden, hvor vi har opsamlet data, som vi efterfølgende har analyseret. Konceptet har altså udviklet sig gennem processen, og det står på skuldrene af best practice både internt i Banedanmark og i andre europæiske lande, siger Kristian Fevejle Andersen.
 

Næste skridt bliver fire opfølgende pilotprojekter i Høje Taastrup, der yderligere skal teste det nye koncept for udskiftning af sporskifter.
 

- Målet er, at vores nyudviklede metode vil resultere i en helt ny rammeaftale, der baner vejen for en længerevarende samarbejdsaftale med en leverandør. Et sådant kæmpeudbud kunne også have international interesse, siger Kristian Fevejle Andersen.







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Godstog kørte med trailere fra terminal i Hirtshals
- Danmarks største containerhavn øgede sin markedsandel
- Resultatet efter første kvartal var et plus på knap 2,5 milliarder kroner
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Der er behov for styrket samarbejde
- Banedanmark skal undersøge tre mulige linieføringer
- Broarbejde blev beskyttet for vind og vejr
- Starten af året har budt på mange tog til tiden
- Tog mellem Silkeborg og Herning er stadig aflyst
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst