Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
VOGNMANDSORGANISATION EFTER POSTLOVSÆNDRING:

Private aktører har både evnen og viljen

Torsdag 30. november 2023 kl: 13:49
Af: Redaktionen

Med den netop vedtagne ændring af postloven i Folketinget er befordringspligten blevet afskaffet, og erhvervsmæssig omdeling af uadresserede- og adresserede forsendelser kan fremover ske på markedsvilkår. Vognmandsorganisationen DTL, der gennem mange år har været kritisk over for de vilkår, som politikerne har givet Post Danmark, forventer, at et samarbejde mellem alle aktører bærer fremad, så behovet for omdeling af post- og pakker fortsat dækkes optimalt

Et stort flertal i Folketinger har, som vi fortæller i en anden af dagens artikler her på transportnyhederne.dk, vedtaget at ændre loven om postomdeling i Danmark. Fremover bliver postmarkedet liberaliseret, så Staten umiddelbart ikke skal holde et økonomisk sikkerhedsnet under brevomdelingen, som den hidtil har gjort under Post Danmark.


- Der er nu sat en stopper for de trecifrede statslige millionbeløb, der hvert år i en årrække har været sendt efter Post Danmark til opfyldelse af befordringspligten. Den længe ventede konkurrenceudsættelse kan bane vejen for innovation og udvikling, så betjeningen af danske borgere, uanset bopæl, bliver både bedre og billigere for samfundet, siger DTL’s administrerende. direktør Erik Østergaard.


Aktiviteterne, som politikerne har liberaliseret gennem ændringen af loven om postomdeling, omfatter erhvervsmæssig indsamling, erhvervsmæssig sortering eller erhvervsmæssig omdeling af adresserede forsendelser på op til 20 kg, herunder forsendelser til og fra udlandet. PostNord kan deltage i udbudsprocessen på lige fod med andre virksomheder.


Lovændringen betyder, at staten gennem udbud sikrer, at der etableres en fælles infrastruktur for distribution til de mindre øsamfund. Samtidig skal udbud sikre portofri befordring af post til og fra blinde og forsendelse af breve og pakker på tværs af landegrænser.


DTL's direktør fremhæver, at udbudsmodellen forpligter markedet.


- Jeg er sikker på, at de bydende private virksomheder både har evnen og viljen til at håndtere udbudsvilkårene. Pakkedistributionen i Danmark har været i stærk vækst i mange år. Der er benhård konkurrence blandt aktørerne om at levere god service og høj kvalitet til både afsendere og modtagere og både private borgere og virksomheder. Det er DTL’s forventning, at også brevmarkedet - om end antallet af breve er fortsat faldende - vil finde sin plads i markedet, siger Erik Østergaard.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Bogie-trækker fra Holland kører for vognmand i Herrested
- Falster-vognmand fik nyt gående alu-gulv i foråret
- Chauffører kan lade op med gratis træning på truckstop ved Horsens
- City-trailer med gardiner har en enkelt aksel
- Ja til kloge løsninger - nej til mere bureaukrati
- Regeringen har lagt retningen for fremtidens erhvervsliv
- Skattesænkning kan sætte skub i generationsskifte hos vognmænd
- Økonomi og sundhed kan aflæses i lastbilernes alder
- El-drevne lastbiler er kommet i arbejde
- Danske lastbiler arbejdede det samme
- Tysk kombiselskab transporterede 815.467 lastbillæs - 15,9 procent færre end året før
- Tørring-vognmand trak tip-trailer med fire-aksler hjem fra Hedensted

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst