Dagligvarerkoncern har skåret energiforbruget med med knap 10 procent på et år
Fredag 31. marts 2023 kl: 10:22
Af: RedaktionenCoop-koncernen har reduceret energiforbruget med knap 10 procent fra 2021 til 2022. Målt fra 2018 er virksomhedens CO2-udledning fra energiforbruget reduceret med ca. 31.500 ton
Coop har siden 2016 investeret massivt i energibesparende tiltag i driften. Det resulterede i første omgang i en reduktion i energiforbruget på 20 procent mellem 2016 og 2020. Nye tal fra Coop viser, at det er lykkedes at skære yderligere 9,4 procent af energiforbruget fra 2021 til 2022.
De 9,4 procent svarer til 39.000.000 kWh eller i omegnen af 10.000 husstandes årlige energiforbrug. En energibesparelse i den størrelsesorden på blot ét år er ifølge energichef i Coop, Nicki Pagh Børgesen, historisk stort. Især når reduktionen kommer i kølvandet på store reduktioner i årene inden.
- Vi har i mange år arbejdet intensivt på at udvikle strategier for energioptimering, og vi er hele tiden opmærksomme på konkrete energiprojekter, vi kan sætte i gang for at nå vores reduktionsmål. Derfor er det fantastisk at se, at tiltagene har så stor effekt. Jeg er stolt over vores præstation, siger Nicki Pagh Børgesen.
Energioptimering reducerer klimaudledning
Reduktionerne i Coop's energiforbrug betyder store besparelser på energiomkostningerne, men har også medført, at den klimaudledning, der er forbundet med Coop's energiforbrug, er reduceret med 37 procent fra 2018 til 2022. Det svarer til omkring 31.500 ton CO2.
Energioptimering på lagre, i butikker og på servicekontoret spiller en central rolle i Coops klimaplan. Ifølge planen skal koncernen reducere CO2-udslippet fra egen drift med 75 procent i 2025 målt fra 2018. Og I 2030 skal Coop være klimapositiv i driften.
Et af de energibesparende tiltag i 2022 har været udskiftning af olie- og gasfyr i Coop Danmark's egne butikker. Forventningen er, at alle Coop's egne butikker er uden gas og olie som varmekilder inden udgangen af 2023. Varmepumper, solceller og andre grønnere energiformer skal erstatte de fossile.
Coop's energiprojekter i 2022:
- Coop's energiledelsessystem ISO 50001 er Danmarks største inden for branchen
- Udskiftning af olie- og gasfyr i butikker med blandt andet varmepumper og solceller
- Der er fjernet over 2.000 impulskølere
- Der er skruet ned til 19 grader på lagre, servicekontor og i butikker
- Opsætning af solceller i butikker og på lagre
- Installering af anlæg på lagre, der genbruger overskudsvarmen
- Hjælp til de selvstændige brugsforeninger med at energioptimere butikkerne
- Udfasning af miljøbelastende kølemidler
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Logistikfirma i Glostrup køber lager- og logistik-aktiviter i Greve
- Bæredygtigt logistikcenter bliver udvidet, inden det er færdigt
- Logistik-selskab modtager årets Arbejdsmiljøpris
- Amerikansk pakkedistributør styrker sundhedslogistikken i Danmark og Europa med nye løsninger
- 90.000 kvadratmeter nyt logistikcenter i bliver bæredygtighedscertificeret
- Transportvirksomhed er flyttet ind i nyt byggeri ved Vejle
- Pakkedistributør bygger nyt distributionscenter med solceller på taget i Randers
- Kølehus-aktiviteter skifter ejer
- Truckfører kom til skade på lager i Køge
- Lagervirksomhed i Taastrup er gået konkurs
- Logistikcenter i Jönköping er taget i brug
- Ejendomsinvestor køber grund i Malmö til last-mile distributionslager
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |