Nyt logistikcenter får solceller på taget og robotter som medarbejdere
Tirsdag 4. februar 2025 kl: 11:37
Af: RedaktionenDen danske mode-koncern, Bestseller, har sat gang i byggeriet af et nyt logistikcenter i Lelystad cirka 60 kilometer fra Amsterdam. Bestseller-koncernens nye hollandske logistikcenter er tegnet af arkitektvirksomheden Henning Larsen og bliver på 155.000 kvadratmeter. På taget bliver der monteret over 30.000 kvadratmeter solceller, mens de forventede godt 600 ansatte får 1.400 robotter at arbejde sammen med
Logistikcentret får navnet Logistics Centre West (LCW) og forventes at blive den største enkeltstående investering i Bestseller-koncernens historie.
- Igangsættelsen af byggeriet af Logistics Centre West markerer en milepæl for et af de største projekter, vores virksomhed har investeret i. Byggeriet og etableringen af LCW vil understøtte vores fremtidige ambitioner, da det, når det står færdigt, vil bringe en vigtig del af vores forsyningskæde endnu tættere på vores største partnere og de største detailmarkeder i Europa, siger Allan Kyhe Kjærgaard, der er logistikdirektør i i Bestseller.
Den danske mode-koncern har som udgangspunkt haft en vision om at bygge et logistikcenter, der opfylder de højeste globale standarder for design, bæredygtighed og effektivitet, og som samtidig bliver en arbejdsplads i topklasse for de godt 600 medarbejdere, der får deres daglige gang i logistikcenteret.
Når LCW står færdigt, vil det være det største logistikcenter i Europa, som er bygget af massivt træ. Et grønt tag vil hjælpe med at køle bygningen ned, og et nyt vægsystem lavet af halm vil blive brugt til isolering. Godt to tredjedele af området vil blive udlagt som naturlige rum - eksempelvis vådområder, skov og hede - som vil skabe små, naturlige levesteder for forskellige lokale planter og dyr, hvilket forventes at bidrage til biodiversiteten i regionen.
Derudover har Bestseller investeret i ny automatiseringssteknologi, der betyder, at LCW vil blive et af Europas mest avancerede logistikcentre.
Om Bestseller's LCW:
- Logistikcentret vil beskæftige 600 medarbejdere og bringe Bestseller tættere på de største wholesale-kunder og detailmarkeder i Europa
- Bygningen består af kontorer, lagre og en tagterrasse med restaurant og have
- Det massive træ, der anvendes til byggeriet, vil blive leveret af certificerede leverandører
- Bygningens facade vil være lavet af naturlige materialer. Halmbaserede paneler vil fungere som isolering og understøtte et sundt arbejdsmiljø
- Bygningen er designet til at opnå BREEAM-certificering på højeste niveau, ’Outstanding’. BREEAM er en af de førende internationale miljøcertificeringer inden for byggeri
- Grundens samlede areal dækker 300.000 kvadratmeter. Godt to tredjedele af området bliver dedikeret til naturlige rum for at fremme biodiversitet
- Centret vil få en lagerkapacitet på op til 1.400.000 kasser og 3.500.000 plukkede varer om ugen
- Der vil blive installeret solpaneler i et forventet omfang på over 30.000 kvadratmeter
- 1.400 robotter vil optimere ordrebehandlingen
Om Bestseller:
- Bestseller er en familieejet, dansk modevirksomhed, der blev grundlagt af Holch Povlsen-familien i 1975
- Virksomhedens portefølje tæller over 20 mærker - eksempelvis Jack & Jones, Only og Name It.
- Produkterne sælges i cirka 75 lande i Europa, Asien, Nordamerika, Sydamerika, Oceanien og Mellemøsten, samt globalt gennem online platforme
- Bestseller's globale forsyningskæde inkluderer over 350 leverandører, og produkterne produceres på mere end 700 fabrikker i 18 lande
En illustration af, hvodan det nye logistikcenter i Holland kommer til at se ud. (Illustration: Bestseller)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Sydvestjysk havn bygger lager- og montagehal
- Tysk transportkoncern har taget nybygget filial i Sverige i brug
- Nyt logistikcenter får solceller på taget og robotter som medarbejdere
- Lagervirksomhed i Ølstykke er gået konkurs
- Frysehuse har fået nyt navn efter ejerskifte
- Dansk logistik-koncern køber svensk transportvirksomhed med 300 medarbejdere
- Logistikfirma i Glostrup køber lager- og logistik-aktiviter i Greve
- Bæredygtigt logistikcenter bliver udvidet, inden det er færdigt
- Logistik-selskab modtager årets Arbejdsmiljøpris
- Amerikansk pakkedistributør styrker sundhedslogistikken i Danmark og Europa med nye løsninger
- 90.000 kvadratmeter nyt logistikcenter i bliver bæredygtighedscertificeret
- Transportvirksomhed er flyttet ind i nyt byggeri ved Vejle
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |