Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
TRAFIKSELSKAB PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND-FALSTER:

Ny guide kan gøre turen til og fra arbejde grønnere

Tirsdag 28. marts 2023 kl: 15:10
Af: Redaktionen

Trafikselskabet Movia, der geografisk dækker hele Sjælland fra øst til vest og Lolland-Falster, har udviklet en guide, hvor kommunerne i regionerne hurtigt og nemt kan danne sig et indtryk af CO2-udledningen i forbindelse med borgernes pendling til og fra arbejde. Guiden går under navnet Bæredygtig Pendling og er udstyret med et bredt udsnit af værktøjer og eksempler, der sammen kan guide kommuner og virksomheder hen mod en grønnere mobilitet

Movia har gennem mange år haft fokus på den grønne omstilling. En stor del af arbejdet kredser om at udvikle nutidige og langsigtede mobilitetsløsninger. Nyeste skud på stammen er guiden Bæredygtig Pendling, hvis formål er at guide kommuners og virksomheders ansatte til at rejse mere grønt. Guiden giver blandt andet mulighed for at måle pendlernes CO2-aftryk og viser, hvor grøn transporten til og fra arbejdspladsen er.


- Vi kan se, at kommunerne på Sjælland gerne vil prioritere bæredygtighed, når det gælder mobilitet. Derfor er vi glade for, at vi i Movia kan understøtte den udvikling med guiden Bæredygtig Pendling. I guiden kan den enkelte kommune i Movia's område blandt andet se det årlige CO2-aftryk pr. medarbejder for virksomheder i kommunen og de grønne gevinster, hvis pendleradfærden bliver mere grøn, siger plandirektør i Movia, Per Gellert.


Ændret pendleradfærd kan give CO2-gevinst
Bæredygtig Pendling-guiden tager afsæt i et CO2-barometer, hvor det er muligt for den enkelte kommune at se gevinsten på den årlige CO2-udledning ved at skrue op eller ned på forskellige former for pendleradfærd. Det kan eksempelvis være, at man har en ambition om at flytte fem procent af biltrafikken over i den kollektive transport - eller til cykel og gang. Barometeret vil vise de grønne gevinster i form af ændret CO2-udledning pr. medarbejder i kommunen. Tallet bliver ledsaget af en grøn indikator, der viser, hvor grøn pendlingen i kommunen er i forhold til gennemsnittet for alle kommuner på Sjælland og Lolland-Falster.


- Ved at ændre i pendleradfærden synliggør guiden, hvad der skal til for at rykke i en grønnere retning. Men tal kan ikke gøre det alene. Derfor har vi samlet vores bedste eksempler og samtidig stillet værktøjer til rådighed, der skal tjene som inspirationskilder til kommuner og virksomheder, der gerne vil give de grønne vaner et ekstra skub, og bidrage endnu mere til den grønne omstilling, siger Per Gellert.


Fem eksempler og otte konkrete værktøjer
Bæredygtig Pendling indeholder, foruden CO2-barometret, en række værktøjer og eksempler, som kommuner og virksomheder kan dykke ned i for både at blive inspireret og for at få konkretiseret nye grønne tiltag, der kan flytte pendlingen i en mere bæredygtig retning.


Interesserede kan se og prøve guiden Bæredygtig Pendling her:




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rejsende i Nordjylland kan tage cykel gratis med i busser og tog
- DSB solgte flere pendlerkort i første kvartal
- Kong Frederik X indvier Hovedstadens nye Metrostationer
- Analyse af vigespor på Svendborgbanen sender idéen ud på et sidespor
- Busproducent skal levere 354 busser til Rom
- Aarhus Letbane fejrer fem år med den fulde strækning
- Bilhandler er endt i skifteretten
- Region Syddanmark stopper med at købe nye benzin- og dieselbiler ved udgangen af året
- Tysk koncern skal opgradere S-banen til førerløs togdrift
- To virksomheder kan byde på støttesystemer
- Flere vælger at rejse med bus, tog og letbane i Region Midt
- Nordjyske busser og tog kørte med flere passagerer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst