Britisk leasing-selskab bestiller 1.500 lastbiler - flest med dieselmotorer
Tirsdag 21. marts 2023 kl: 13:43
Af: Redaktionen
Hollandske DAF har fået en ordre fra britiske Asset Alliance Group på 1.500 nye lastbiler - de fleste vil blive leveret med dieselmotorer, men mindst 75 vil være fuldelektriske lastbiler. Asset Alliance Group er Storbritanniens førende selskab for kort- og langtidsudlejning og kort- og langtidsleasing af lastbiler
Ordren består af en blanding af New Generation DAF XF og XG trækkere til langturstransport og tung transport samt DAF LF og DAF XD lastbiler med elektriske og med dieseldrevne drivlinjer til distributions- og erhvervssegmentet. Lastbilerne skal leveres over de næste tre år.
Ordren inkluderer komplette DAF reparations- og vedligeholdelsespakker, og lastbilerne vil blive vedligeholdt via DAF's forhandlernetværk, der opererer fra over 130 steder i Storbritannien og Irland.
I forbindelse med ordren fremhæver DAF, at virksomhedens nye XD og XF Electric lastbiler vil komme i produktion i løbet af foråret. Begge køretøjer bliver udstyret med Paccar e-motorer, som i kombination med modulopbyggede batteripakker kan give en rækkevidde uden emissioner på op til 500 kilometer. DAF's elektriske LF-serie kan give en rækkevidde på omkring 270 kilometer.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Lastbilproducent melder om stigende efterspørgsel efter gasdrevne køretøjer
- Retten i Svendborg har afsagt dom i sag om kartofler på motorvejsstrækninger
- Retten i Svendborgs melding om dommen i sagen om kartofler på motorveje
- Storebæltsbroen skal lukkes for udenlandske bøderyttere
- Kølekoncern køber norsk kølehuskæde
- Belgisk logistik-koncern har åbnet nyt specialiseret logistikcenter i Ringsted
- Påske-effekt løftede passagertallet hos rederi
- Øget interesse får energiselskab til at fordoble antallet af ladestandere fra en til to
- Fredag 9. maj 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Vejafgiften er en alt for dyr måde at opkræve skat på
- Vognmandsorganisation har fået ny formand
- Udvalg skal se på sammenlægning af halve fridage
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |