Krydstogtskibe skal lægge til ved bæredygtigt kajanlæg
Tirsdag 21. marts 2023 kl: 10:49
Af: Redaktionen
Krydstogtkajen i Aarhus bliver forlænget og forstærket, så flere af de store krydstogtskibe kan anløbe den østjyske by. Til det forlængede og forstærkede kajanlæg indgår bæredygtigt producerede materialer - eksempelvis spunsjern produceret af 100 procent genbrugsjern ved hjælp af vedvarende energi
Når anlægsarbejdet er færdigt, vil krydstogtskibene også kunne få strøm fra landstrømsanlæg. Med landstrøm kan skibenes elektriske systemer fungere uden, at skibenes generatorer behøver at køre.
Aarhus Havn har en ambition om at blive Østersøområdets mest bæredygtige havn. I anlægsprojektet med krydstogtkajen arbejder havnens folk tæt sammen med de tilknyttede rådgivere for at sikre, at projektet udføres bæredygtigt. Det sker blandt andet ved at designe konstruktionerne, så de får et så minimalt ressourceforbrug og klimaaftryk som muligt.
- Vi arbejder løbende på at reducere klimaaftrykket. Derfor samarbejder vi med entreprenørerne om at opgøre klimaaftrykket fra materialeproduktion, transport af materialerne og indbygning af materialer. På den måde får vi vigtige data, der gør os i stand til at blive bedre og bedre til at reducere klimaaftrykket. Samtidig skaber vi en øget bevidsthed hos entreprenørerne, så vi sammen kan reducere klimaaftrykket endnu mere, siger Anne Zachariassen, der er driftsdirektør - COO - i Aarhus Havn
I forbindelse med forlængelsen og forstærkningen af krydstogtkajen har Aarhus Havn valgt at bruge bæredygtige materialer. Der bliver brugt beton, som er produceret med genbrugsmaterialer alle de steder i konstruktionen, hvor der er mulighed for det. Derudover er der udelukkende valgt spunsjern, som er produceret af 100 procent genbrugsjern (jernskrot) og med vedvarende energi. Valget af disse materialer er med til at sikre et mere bæredygtigt anlægsprojekt. Ifølge Aarhus Havn giver det en samlet CO2-reduktion på 121 ton sammenlignet med almindelige byggematerialer.
Aarhus Havn arbejder tæt sammen med entreprenørerne på projektet, når de skal opgøre klimaaftrykket på materialeproduktion, materialetransport samt indbygning af materialerne. Det er med til at give et endnu bedre datagrundlag til fremtidige anlægsprojekter, så klimaaftrykket kan reduceres yderligere.
Det reducerede klimaaftryk ved forlængelsen og forstærkningen af krydstogtkajen beregnes ved hjælp af godkendte og gældende EPD'er fra leverandørerne, der i dette tilfælde er leverandørerne, ArcelorMittal og DK Beton.
EPD´erne er udarbejdet og beregnet efter den internationale EPD-standard, EN15804, og er verificeret efter ISO 14025.
EDP står for Environmental Product Declaration og er en miljøvaredeklaration, som dokumenterer en byggevares miljømæssige egenskaber og udvikles i henhold til anerkendte europæiske og internationale standarder.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Solceller på taget betyder mindre CO2-udledning fra diesellastbiler
- Danmarks første asfaltstrækning med netto nul CO2 bliver lagt ud ved Herning
- Tysk transportfirma bestiller 500 lastbiler med gasmotorer
- Vinduesproducent åbner yderligere for elektriske transport med lastbiler
- Knap 2,8 procent er elektriske
- Mercedes-Benz er stadig størst blandt de elektriske
- Limfjordshavn har bestilt et nyt hybridt landstrøms- og batterisystem
- Andelen er steget fra knap fire procent til godt syv
- Elektrisk lastbilprogram vinder prisen "International Truck of the Year 2027"
- Elektrisk lastbil har en totalvægt på op til 80 ton
- Lastbil med batterier bag førerhuset rækker op til 720 kilometer
- Tysk baseret transportkoncern bruger specialtilpasset el-varebil i 27 lande
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




