Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

69 el-lastbiler kommer på vejene med støtte fra statspulje

Mandag 23. januar 2023 kl: 10:34
Af: Redaktionen

Energistyrelsen har fordelt 45 millioner kroner i støtte til indkøb af nye brint- eller el-lastbiler. Der er bevilget støttekroner til 69 nye el-lastbiler, som blandt andet skal bruges til distribution af dagligvarer

Pengene kommer fra tilskudspuljen til køb af grønne lastbiler fra Aftale om udmøntning af pulje til grøn transport fra 25. juni 2021. 


Ved ansøgningsfristen var der indkommet 127 ansøgninger, og Energistyrelsen har nu givet tilsagn om støtte til 69 nye el-lastbiler.


Formålet med aftalen er at understøtte den grønne omstilling af den tunge vejgodstransport. Lastbiler, der kører på klimavenlige drivmidler som el og brint, er markant dyrere i indkøb end lastbiler med dieselmotorer. Puljemidlerne skal hjælpe vognmændene på vej og give dem flere erfaringer med de lastbiler, der får energi fra andet end dieselolie.


- Det er positivt, at der er så stor interesse for at satse på grønne lastbiler. Grøn omstilling af transportsektoren er højt på min dagsorden, og de mange nye el-lastbiler er et pænt tal, når det ses i sammenhæng med de knap 150 indregistrerede el-lastbiler, der kører på vejene i dag. Vi arbejder videre med at sikre rammerne for den grønne omstilling, og at ladeinfrastrukturen er på plads, siger transportminister Thomas Danielsen (V).


Midlerne kan tildeles ansøgere, der indkøber brint- eller batterielektriske lastbiler. Det er dog kun el-lastbiler, der har fået tildelt støtte.


- Med pengene fra puljen giver vi vognmændene bedre mulighed for gøre sig de første praktiske erfaringer med el-lastbiler, mens teknologien modnes og markedet for grønne lastbiler vokser. Lastbiler står for knap 15 procent af transportsektorens CO2-udledning, altså en betydelig del. Vi skal have langt flere klimavenlige lastbiler på vejene. Men de grønne alternativer er desværre stadig langt dyrere end diesellastbiler, så branchen får en håndsrækning til at sætte skub i udviklingen, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).


Ifølge Energistyrelsen forventes det, at 69 nye ellastbiler vil kunne give en CO2-fortrængning på knap 4.000 ton pr. år i lastbilernes levetid.


Følgende har fået støtte til indkøb af el-lastbiler:
  • TA-Logistics A/S (11 ellastbiler) - Ejer eksempelvis Frode Laursen A/S
  • Dania Connect A/S (4 ellastbiler) - Transport af skibscontainere
  • Nordania Leasing, Division af Danske Bank A/S (21 ellastbiler)
  • Volvo Danmark A/S (3 ellastbiler)
  • VFS Denmark A/S (16 ellastbiler) - Volvo Financial Services 
  • DOT A/S (1 ellastbil) - Arbejder med overfladebehandling og råder over egne lastbiler
  • Meldgaard Miljø A/S (6 ellastbiler)
  • Tip Trailer Service Denmark ApS (2 ellaatbiler)
  • Peder Olsen & Søn. Fragt- og Vognmandsforretning. Odense A/S (1 ellastbiler)
  • SPF-Danmark A/S (1 ellastbiler)
  • Bring Courier & Express A/S (1 ellastbil)
  • Anders Nielsen & Co A/S (2 ellastbiler) - Transport af skibscontainere




Klik venligst

© Copyright 2023 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Færdselsstyrelsen sender bekendtgørelse om cabotagekørsel i høring
- Paris kom til Randers i en T-udgave
- 65-årig mand kørte ind i parkeret lastbil
- Terminal får 28 nye ladepunkter til mindre distributionsbiler
- El-lastbil kører ud fra ny terminal i Norge
- Politiet sætter særligt fokus på de bløde trafikanter i denne uge
- Logistikvirksomhed i Greve har taget fat i en ny tre-akslet kølebil
- Toldere har fundet 1,2 ton narko i år - tæt på det samme som hele sidste år
- Svensk lastbil var knap fem procent bedre til at spare på brændstoffet
- Politiet tjekkede lastbiler på motorvej i Sønderjylland - og veje i nærheden
- Fredag 22. september 2023 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Politisk flertal i Aarhus sætter gang i grøn mobilitetsplan

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst



Klik venligst