69 el-lastbiler kommer på vejene med støtte fra statspuljeMandag 23. januar 2023 kl: 10:34 Af: RedaktionenEnergistyrelsen har fordelt 45 millioner kroner i støtte til indkøb af nye brint- eller el-lastbiler. Der er bevilget støttekroner til 69 nye el-lastbiler, som blandt andet skal bruges til distribution af dagligvarer Pengene kommer fra tilskudspuljen til køb af grønne lastbiler fra Aftale om udmøntning af pulje til grøn transport fra 25. juni 2021. Ved ansøgningsfristen var der indkommet 127 ansøgninger, og Energistyrelsen har nu givet tilsagn om støtte til 69 nye el-lastbiler. Formålet med aftalen er at understøtte den grønne omstilling af den tunge vejgodstransport. Lastbiler, der kører på klimavenlige drivmidler som el og brint, er markant dyrere i indkøb end lastbiler med dieselmotorer. Puljemidlerne skal hjælpe vognmændene på vej og give dem flere erfaringer med de lastbiler, der får energi fra andet end dieselolie. - Det er positivt, at der er så stor interesse for at satse på grønne lastbiler. Grøn omstilling af transportsektoren er højt på min dagsorden, og de mange nye el-lastbiler er et pænt tal, når det ses i sammenhæng med de knap 150 indregistrerede el-lastbiler, der kører på vejene i dag. Vi arbejder videre med at sikre rammerne for den grønne omstilling, og at ladeinfrastrukturen er på plads, siger transportminister Thomas Danielsen (V). Midlerne kan tildeles ansøgere, der indkøber brint- eller batterielektriske lastbiler. Det er dog kun el-lastbiler, der har fået tildelt støtte. - Med pengene fra puljen giver vi vognmændene bedre mulighed for gøre sig de første praktiske erfaringer med el-lastbiler, mens teknologien modnes og markedet for grønne lastbiler vokser. Lastbiler står for knap 15 procent af transportsektorens CO2-udledning, altså en betydelig del. Vi skal have langt flere klimavenlige lastbiler på vejene. Men de grønne alternativer er desværre stadig langt dyrere end diesellastbiler, så branchen får en håndsrækning til at sætte skub i udviklingen, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M). Ifølge Energistyrelsen forventes det, at 69 nye ellastbiler vil kunne give en CO2-fortrængning på knap 4.000 ton pr. år i lastbilernes levetid. Følgende har fået støtte til indkøb af el-lastbiler:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |