Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vognmandsorganisation foreslår forhøjet CO2-afgift på dieselolie og benzin

Tirsdag 22. november 2022 kl: 11:59
Af: Redaktionen

Vognmandsorganisationen, DTL, har beregnet, at samfundet kan få dobbelt så meget CO2-begrænsning for de samme penge, hvis man frem for den planlagte kilometerbaserede vejafgift forhøjer CO2-afgiften på dieselolie og benzin

DTL opfordrer på den baggrund den kommende regering til at erstatter den foreslåede kilometerafgift på tunge køretøjer med en generel forhøjelse CO2-afgift på benzin og diesel. Politikere fra højre og venstre er i denne uge blevet præsenteret for forslaget, som DTL mener, har mange fordele.


Ifølge DTL’s beregninger vil øvelsen spare atmosfæren for dobbelt så meget CO2. Men provenuet til statskassen vil med de foreslåede afgiftsforhøjelser være det samme. 


Erik Østergaard, der er administrerende direktør i DTL, mener, at tiden nu er kommet til at få sat ordentligt skub i omstillingen til grøn transport og samtidig undgå, at de tunge køretøjer "brandbeskattes fra 2025 med en på alle måder skævvridende kilometerafgift".


- Under den nye regeringsdannelse og et Folketing med friske øjne på sagen kan vi skabe en win-win situation, hvor alle bærer deres del af byrden. For der kommer fortsat de ønskede penge i kassen til yderligere udvikling, fastslår han.


Møder i Thy udløste forslag
Erik Østergaard forklarer, at der under valgkampen forud for Folketingsvalget 1. november var separate valgmøder i Thy med politikere fra S og V. Her advarede det lokale erhvervsliv inden for vognmandserhvervet og industrien stærkt imod en kilometerafgift, som vil ramme særligt hårdt i yderområderne i Danmark.


- Det har også medvirket til vores forslag om at lave en generel forhøjelse af CO2-afgiften for alle køretøjer i stedet. Og forslaget er nu sendt til centrale politikere, siger Erik Østergaard.


- Vi ser for os et interessant scenarie, hvor nogle partier - for eksempelvis S og V - bliver enige om et godt alternativ til kilometerafgiften på lastbiler. Nu giver vi det et skud og håber på, at politikerne lytter til os.


I forbindelse med aftalen om den CO2-differentierede kilometerafgift blev det også aftalt at optimere vægte og dimensioner på de tunge køretøjer. Den del af aftalen ser DTL gerne blive til virkelighed snarest muligt, da der her er tale om, at konkrete og målbare CO2-gevinster går op i en højere enhed med erhvervets og samfundets økonomiske interesser.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Antallet af nyregistreringer er gået 15,7 procnet tilbage
- De lette blev nærmest halveret
- Transportvirksomhed i det nordlige Sverige har købt 105 batteri-elektriske lastbiler
- Nye analyser afdækker vigtige dagsordener på transportområdet
- Lastbilchauffør overtrådte sin vigepligt
- Vognmand i Brædstrup har fået ny tre-akslet kærre med hejs
- Lastbilforhandler har åbnet for 400 kW ladeanlæg til tunge køretøjer
- Rigsrevisionen skal undersøge kontrollen med grisetransporter til udlandet
- Maj kom ud med to færre nyregistreringer end sidste år
- Maj i år lå én under maj sidste år
- Batteri-elektriske lastbiler over 16 tons er gået fra 60 til 152
- Antallet af nyregistreringer er steget med godt 9,8 procent

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst