Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Undermineret kaj i Rønne bliver genopbygget

Torsdag 6. oktober 2022 kl: 10:31
Af: Redaktionen

I denne uge begynder genopbygningen af den kaj i Rønne Havn, som blev undermineret i juli. Genopbygningen forventes færdig inden årets udgang. Rønne Havn har som følge af undermineringen sat gang i en undersøgelse af alle kajer i havnen

I juli blev en del af kaj 31 på Rønne Havn undermineret. Der har siden været fortaget en større analyse af den beskadigede kaj, og Rønne Havn går nu igang med at genetablere den berørte strækning af kaj 31.


I løbet af de næste uger vil MT Højgaard begynde at aflaste den beskadigede kajstrækning og demontere de beskadigede pæle for efterfølgende at genetablere kajstrækningen med nye stålpæle. Arbejdet forventes afsluttet inden årets udgang, og det får derfor ingen konsekvenser for næste års anløb af eksempelvis krydstogtsskibe.


Rønne Havn har brugt en del tid på at undersøge, hvorfor kajen blev undermineret. I den forbindelse har havnen gennemgået de 30 år gamle projekteringstegninger og sammenholdt dem med de faktiske forhold for kajen. I undersøgelserne af de faktiske forhold er der foretaget både dykkerundersøgelser, 3D-scanninger og gennemsejlinger af kajområdet med undervandsdroner.


- Den primære årsag til undermineringen skyldes en konstruktionssvaghed på nogle af de pæle, som er anvendt for 30 år siden. Nogle af pælene er ved kajens etablering udført med en forlængelse, som har vist sig at have et svagt punkt, siger Jørn Nygaard, der er driftschef på Rønne Havn.


Som en konsekvens af sommerens underminering har Rønne Havn sat gang i en større analyse af alle havnens kajområder. Arbejdet bliver udført af Niras og forventes færdigt i december.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Antallet af nyregistreringer steg med knap 12 procent i april
- - Det var en positiv oplevelse
- Vognmand i Sorø hentede grustrailer i Østjylland
- Et enkelt mærke har over halvdelen af markedet
- Bestanden er steget med 1,1 procent
- Havneselskab med aktiviteter i tre havne omsatte for mere
- Antallet af nyregistreringer faldt med 4,8 proncet i årets første fire måneder
- Antallet af nyregistreringer faldt med 12,4 procent
- Toldere og politi fandt 27.400 cigaretter i førerhus og lastrum på tyrkisk vogntog
- Rederi-koncrn tilpassede kursen i et kvartal med underskud på driften
- Stilladsfirma i Hillerød kører ud med to nye ladbiler
- Småøer kan få særligt tilpassede postløsninger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst