Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nyt pakhus åbner for stor udskibning

Onsdag 5. oktober 2022 kl: 13:51
Share  


Af: Redaktionen

Nyt pakhus åbner for stor udskibning

Nye pakhuse på Aalborg havn baner vej for nordjysk korn- og foderstofvirksomheds største udskibning nogensinde

I slutningen af 2021 satte nordjyske Mollerup Mølle gang i opførelsen af 8.000 kvadratmeter ny pakhuskapacitet på Aalborg havn. Ét af i alt fire pakhusbygninger er taget i brug og har været afgørende for, at Mollerup Mølle har kunnet udskibet den største last af korn- og foderstoffer i virksomhedens 80 år lange historie

 
Siden 1940 har familievirksomheden Mollerup Mølle drevet forretning fra basen i Nykøbing Mors. Gennem årene har grovvarevirksomheden udvidet sine faciliterer til andre lokationer i landet, og i 2021 tog et nyt kapitel sin begyndelse, da Mollerup Mølle rykkede ind på Aalborg havn og i samarbejde med Port of Aalborg satte gang i opførelsen af 8.000 kvadratmeter pakhuskapacitet fordelt på fire pakhuse. 


Hen over sommeren er det første pakhus taget i brug, og det kan nu mærkes på forretningen. I forrige uge sendte Mollerup Mølle sin hidtil største udskibning af grovvarer afsted fra Aalborg havn, da et skib med 15.000 tons korn satte kurs mod Spanien.
 

- Vi glæder os over allerede at se effekten af de nye pakhusfaciliter. Udskibningen var den største enkeltstående last af sin slags, som vi har sendt afsted over kaj. Og trods størrelsesordenen gik lastningen som smurt. Da det gik hurtigst, lastede vi til alles store tilfredshed op mod 1.000 tons i timen takket været blandt andet et godt samarbejde med logistikteamet hos Port of Aalborg, siger Jakob Stjerne Hansen, der er terminal- og afviklingsansvarlig hos Mollerup Mølle.


Nyt strategisk knudepunkt for Mollerup Mølle
For Mollerup Mølle har den nye tilstedeværelse på Aalborg havn stor betydning. Selvom virksomhedens omsætning for længst har passeret en milliard kroner, er en stor del af markedsandelen stadig placeret i Nordjylland. Og med de nye pakhuse placeret tæt ved kajen på Østhavnen i Aalborg Øst kan Mollerup Mølle servicere både lokale og internationale kunder langt mere effektivt.


- Vores forretning har gennem mange år været solidt forankret i og omkring Nordjylland, og sådan skal det blive ved med at være. Vi kigger løbende ind i nye forretningsområder som import og eksport af råvarer og gødning, og i Aalborg får vi direkte adgang til et effektiv logistik-setup, som blandt andet er med til at styrke vores konkurrencekraft uden for landets grænser, påpeger Jakob Stjerne Hansen og fortsætter:


- Ved Aalborg havn tillader vanddybden, at vi kan tage imod skibe med mere end 30.000 tons gods. Og med en jernbaneterminal placeret i umiddelbar forlængelse af pakhusene samt en bulkterminal, der på sigt kan indeholde 60.000 tons afgrøder, er lokationen oplagt til at fremtidssikre vores vækstmuligheder i ind- og udland.


Hos Port of Aalborg glæder man sig over, at Mollerup Mølle har godt gang i aktiviteterne i Aalborg.


- Det er altid positivt, når kunder og samarbejdspartnere oplever værdi af de løsninger, vi skaber i fællesskab. Forud for projektstart havde Mollerup Mølle et ønske om at sætte rammerne for godshåndtering helt i top, og det har vi imødekommet med både den kajnære lokation samt uhindret adgang til både multiterminalen og jernbanenetværket. Nu glæder vi os til at følge den positive udvikling, som Mollerup Mølle allerede er i, lyder det fra Senior Commercial Manager hos Port of Aalborg, Michael Rosenkilde Lind.


Mollerup Mølles første pakhus stod færdige i sommeren 2022. De resterende tre pakhuse forventes færdigopført i marts 2023.




Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forsyningsselskab i Vendsyssel er blevet forsynet med ny overføringsanhænger
- Skarp vejrovervågning skal holde Kong Vinter stangen
- Udenlandsk varebil var læsset over grænsen
- Containertransportør indsætter flere gasdrevne trækkere
- Vejtransportorganisation vil have EU-Kommissionen til at lette transporter til og fra Ukraine
- To britiske transportknudepunkter får ny togforbindelse
- Limfjordshavn kickstarter overtagelse af containerterminalen med strategisk partnerskab
- Ledelsen i rederi-koncern fik prisen som Årets Erhvervsprofil 2022
- SkillsDenmark fejrer 25 års jubilæum
- 23-årig mand havde 14.000 piller med i bagagen
- Narko-påvirket lastbilchauffør fra udlandet havde "våben" i førerhuset
- Miljøkonsekvensrapport om havneudvidelse er sendt i offentlig høring

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst