Søndag bliver busdriften i Aalborg helt elektrisk
Fredag 5. august 2022 kl: 12:07
Af: RedaktionenPå søndag kører de første 90 batterielektriske busser ud på gaderne i Aalborg. Busserne markerer endnu et skridt på vejen til en total omstilling af den kollektive trafik i Aalborg til el-busser. Samtidig indvies Danmarks største elektrificerede busdepot. Inden udgangen af 2023 vil buspassagerer i Aalborg blive transporteret i 121 el-busser
De typiske el-busser i Aalborg vil være på omkring 13 meter, mens 14 af de i alt 121 busser vil være 24,5 meter lange busser, der skal betjene byens kommende Plusbus-rute, som er ved at blive etableret der, hvor det oprindeligt var tanken at anlægge en letbane. Plusbusserne, der er tre-ledede og har plads til 155 passagerer, barnevogne, cykler og kørestole, sættes i drift i løbet af 2023.
Samlet set skal de 121 busser køre 8,8 millioner kilometer årligt fordelt på 420.000 ture.
Danmarks største busdepot
Tide Bus Danmark A/S overtager efter et udbud bybuskørslen i Aalborg søndag 7. august og har i den forbindelse bygget Danmarks største elektrificerede busdepot. Depotet har plads til 140 busser og har 124 ladestandere. I alt har ladeanlægget 6.500 ampere til rådighed, hvilket kan forsyne 365 husstande.
Depotet er bygget ud fra et ønske om bæredygtighed. Udover, at al buskørsel derfra bliver el-drevet indenfor det næste år, har bygningen 300 solceller på taget, mens et nyt regnvandsbassin 4.500 kvadratmeter skal opsamle regnvand, der skal bruges til at holde de 121 busser rene. Busserne bliver samlet vasket 30.000 gange årligt, og al busvask vil foregå med genbrugsvand eller vand fra regnvandsbassinet.
I forbindelse med at Tide Bus A/S overtager bybuskørslen i Aalborg, overdrages 360 buschauffører fra de to busselskaber, der i dag står for bybusdriften - Arriva og Keolis. Chaufførerne samles under samme tag og får til sammen over 57.000 arbejdsdage om året.
For at fejre el-bussernes indkørsel i Aalborg har NT og Aalborg Kommune i fællesskab arrangeret en fest på Gammel Torv, hvor der blandt andet bydes gratis kaffe, is og kage. Desuden vil der være forskellige boder og konkurrencer. Festen åbnes officielt klokken 11.25 af Rådmand Per Clausen og NT’s bestyrelsesformand Søren Kusk.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Regionaltog til Hobro skydes i gang med manér
- Rådgivere valgt til opgave på metroforlængelsen i Nordhavn
- Bedre værktøjer skal holde vanvidsbilister væk fra vejene
- Bilinspektør undersøger omstændighederne ved ulykken
- Tysk-schweizisk togkonsortie skal bygge og servicere nye S-tog for 23 milliarder kroner
- Busulykke på Djursland koster to menesker livet
- Toldstyrelsen stoppede over en million kroner i kontanter ved den danske grænse
- Politiet lancerer ny kommunikationskanal til operative meddelelser
- Trafikselskab har fået ny bestyrelse
- Buschauffør kørte for hurtigt
- Færger på Øresund sejlede med flere passagere og biler
- Færger på Nordsøen havde mere fragt med i december
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |


.jpg)


