Energiselskab leverer HVO-diesel og CO2-neutral strøm til festival
Tirsdag 24. maj 2022 kl: 11:28
Af: RedaktionenNår årets udgave af NorthSide-festivalen løber af stablen i Eskelunden på sydsiden af Aarhus Å, kommer den til at køre på lokal energi i form ag HVO-diesel og CO2-neutral strøm leveret af energiselskabet OK, hvis hovedsæde ligger omkring en kilometer fra festivalpladsen
OK er ny energipartner for festivalen, som har brug for en del energi til teknik og højttalere på festivalens forskellige scener.
Ud over strøm leverer selskabet HVO Biodiesel til festivalens maskinpark samt nye batteridrevne ladestandere til elbiler.
Med samarbejdet med OK kan NorthSide sænke CO2-udledningen på både strøm og transport ganske betragteligt.
- Tilbage i efteråret 2020 kunne vi stolt annoncere, at den nye NorthSide-plads på Eskelunden ville give mulighed for en festival på grøn strøm og med 2022-udgaven af NorthSide lige for døren, er vi stolte af at kunne lancere OK som vores leverandør af grøn strøm, siger Martin Thim, der er Partnership and Sustainability Manager hos NorthSide.
- Samarbejdet med OK åbner også nye muligheder for at forbedre og reducere vores CO2-udledning på transportfronten. Det betyder blandt andet, at vi kan omlægge dele af vores tunge transport til at køre på ren HVO Biodiesel, og det giver spændende muligheder for at teste mobile el-ladestandere til rækken af elbiler, som bruges til afvikling af NorthSide, uddyber Martin Thim.
Lidt om HVO Biodiesel:
- HVO (Hydrated Vegetable Oil) Biodiesel er et alternativ til almindelig diesel, der er 100 procent biologisk. Selvom biodieselen er biologisk, har den samme tekniske egenskaber som fossil diesel. Til gengæld udleder man med HVO op til 90 procent mindre CO2 og reducerer NOx-gasser med op til 30 procent
- HVO Biodiesel kan bestå af mange forskellige bæredygtige råvarer. Blandt andet animalsk affaldsfedt fra fødevareindustrien, fiskeolie fra affaldsfisk, vegetabilske olier, brugt madolie, restprodukter fra majs, rapsolie, sojabønneolie, camelinaolie, jatrophaolie og meget andet
Lidt om grøn strøm:
- Grøn strøm er en betegnelse for el, som er produceret og transporteret ved hjælp af vedvarende energikilder, såsom sol, vind, biogas, biomasse eller geotermisk energi
Som leverandør af grøn strøm køber OK certifikater fra vedvarende energikilder svarende til den mængde af energi, NorthSide bruger. OK har valgt at købe disse certifikater i Danmark, fordi det giver mening at støtte lokal, grøn energiproduktion. Det kan eksempelvis være fra danske vindmøller
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Elektrisk lastbil til dansk affaldsselskab blev vist frem i München
- Lastbilfabrik i Eindhoven producerer store elektriske trækkere
- Geopolitisk krise kræver grøn brint til industrien og grønne brændstoffer til skibe, fly og forsvar
- Rutesimulator viser vej til opladning af lastbiler
- Elektrisk trækker kører flere betonleverancer ind i en mere bæredygtig fremtid
- Et eksempel på, hvad der er muligt
- Vi så på brint og busser i Bonn
- Energikoncern kom ud af 2025 med 740 millioner kroner i overskud efter skat
- Biltransportør vil med på den elektriske vogn
- Japansk bilkoncern vil være med i svensk-tysk brintsamarbejde
- Landstrømsvirksomhed er blevet solgt
- Aktører på havet vil mindske miljøkonsekvenser ved indvinding af råstoffer fra havbunden
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)

.jpg)


