Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Koncern med flere færgeruter fik en god start på 2022

Onsdag 11. maj 2022 kl: 11:31
Af: Redaktionen

Den danske DFDS-koncern kan se tilbage på året første kvartal med tilfredshed. Omsætningen er steget og både fragtmængder og passagertal er gået frem. På baggrund af de seneste måneders udvikling forventer DFDS en resultatfremgang på over 20 procent i 2022 i forhold til sidste år

Kort fra DFDS' kvartalsrapport:
  • Forventning om en resultatfremgang for hele året på over 20 procent - uændret i forhold ti seneste udmelding
  • EBITDA for 1. kvartal steg 9 procent til 822 millioner kroner
  • Logistik løftet af integrationen af HSF-selskabet og marginforbedring
  • Passageropsving går bedre end forventet
  • Fragtmængder i Østersøen sænket af krigen i Ukraine
  • Fortsat højere mængder på fragtfærger
  • 2022-forventningen til EBITDA ligger i et interval på mellem 3,9-4,4 milliarder kroner (2021: 3,4 milliarder kroner)
  • Omsætningsvækst øget til omkring 30 procent (før 23-27 procent)

- Vi tilpasser os løbende til udfordringer og muligheder og er godt på vej til at løfte indtjeningen med mere end 20 procent i 2022, siger Torben Carlsen, der er administrerende direktør i DFDS.


DFDS' Ferry Divisions omsætning blev øget af højere fragt- og passageraktivitet samt en stigning i oliepristillæg. Logistics Divisions omsætning steg som følge af købene af HSF Logistics Group i september 2021 og ICT Logistics i januar 2022 samt højere aktivitet og prisstigninger for de eksisterende aktiviteter. Koncernens omsætning steg 52 procent til 5,7 milliarder kroner


EBITDA steg 9 procent til 822 millioner kroner .Det samlede fragt-EBITDA for færge- og logistikaktiviteter før særlige poster steg 10 procent til 926 millioner kroner primært drevet af vækst i forretningsenheden Mediterranean, forbedret logistik-indtjening og købet af HSF Logistics Group. Krigen i Ukraine sænkede Baltic Seas fragtmængder og resultat.


Det samlede EBITDA for passageraktiviteter i forretnings-enhederne Baltic Sea, Channel og Passenger faldt 12 procent til minus 104 millioner kroner. Indtjeningen blev reduceret af genåbningen af Oslo-Frederikshavn-København i et lavsæsonmarked, hvor antallet af passagerer stadig var på vej tilbage efter Covid-19. Effekten heraf oversteg højere indtjening i forretningsområdet Channel, hvor alle færger hele tiden har været i drift.


DFDS' ledelse forventer en omsætningsvækst på omkring 30 procent i 2022 i forhold til 2021 på grund af markant højere indtægter fra oliepristillæg samt højere passageromsætning (før 23-27 %). Forventningen til EBITDA før særlige poster er uændret på mellem 3,9-4,4 milliarder kroner (2021: 3,4 milliarder kroner).


Interesserede kan se DFDS' delårsrapport for 1. kvt 2022 her: 


Nøgletal fra DFDS’ kvartalsrapport - 1. kvartal 2022 - millioner kroner


2022

2021


2021-22

2020-21


2021


1. kvt.

1. kvt.

Ændring i %

Seneste 12 mdr

Seneste 12 mdr

Ændring i  %

Hele året

Omsætning

5.725

3.768

51,9

19.826

13.925

42,4

17.869

EBITDA førsærlige poster

822

750

9,5

3.482

2.872

21,2

3.411

EBIT før særlige poster

214

278

-23,0

1.249

1.003

24,5

1.313

Resultat før skat og særlige poster

147

202

-27,3

980

687

42,6

1.035

Resultat før skat

149

192

-22,5

1.026

562

82,7

1.069







Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Styringen af udbygningen af elnettet er meget utilfredsstillende
- Affaldsvirksomheder inviterer inden for på deres anlæg
- Tip-trailer har tvangsstyret bagerste aksel
- Bygherrer går sammen om fælles digitale spilleregler for infrastruktur og anlæg
- Producent af elektriske varebiler har stadig dieselbiler på programmet
- Stykgodscenter i Skive har fået ny seks nye city gardintrailere
- Asfaltarbejde på motorvej ved Horsens vil påvirke trafikken frem til juli
- Dansk kranproducent har lanceret ny kran til byarbejde
- Nyt samarbejde skal øge virksomheders mulighed for at få arbejdskraft
- Synsvirksomhed ruster sig til nye syn af opbyggede køretøjer
- Transport bidrager til vækst i serviceproduktionen
- MAN Truck & Bus Danmark er nu en del af Semler Gruppen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst