Gods mellem Grønland og Danmark skal gå via havnen i Aarhus
Onsdag 19. januar 2022 kl: 19:00
Af: Redaktionen
Royal Arctic Line har meddelt, at rederiet har til hensigt, at alt gods mellem Danmark og Grønland fra i år skal gå via containerterminalen på Aarhus havn. Køle- og frysegods håndteres allerede i Aarhus, mens de resterende godstyper vil komme til i løbet af 2022
- I vores bestræbelser på at gøre det let at handle med hele Grønland er der et behov for, at vi løbende kan tilpasse os til de muligheder, der opstår. Royal Arctic Lines nye sejladssystem gør, at vi nu anløber Danmark, Sverige, Færøerne og Island på ugentlig basis, hvilket giver flere ind- og udgangsporte for grønlandsk import og eksport, siger administrerende direktør i Royal Arctic Line, Verner Hammeken.
Tilbage i 2019 indledte Royal Arctic Line og Aarhus Havn drøftelser om et kommende samarbejde. I oktober 2019 blev aftalen om fremtidige anløb i Aarhus underskrevet af daværende havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen og Royal Arctic Lines administrerende direktør Verner Hammeken på Borgmesterkontoret i Aarhus, under overværelse af de to bestyrelsesformænd, Aarhus Borgmester Jacob Bundsgaard og Royal Arctic Line bestyrelsesformand Ulrik Blidorf. Det er den aftale, der nu får fuld effekt i Aarhus i 2022.
Transport af gods mellem Danmark og Grønland blev i 1972 flyttet til Aalborg havn, efter at Den Kongelige Grønlandske Handel blev oprettet i 1776 med besejling fra Københavns havn.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Sønderborg-virksomhed betaler tre millioner kroner i bøde for at overtræde regler om fusionkontrol
- Vejprinter lægger symboler på vejene
- Alvorlig arbejdsrelateret stress slår rekord
- Lastbilsælger takker af efter 50 år
- Renovationsfirma nåede 100 elektriske skraldebiler for en god måned siden
- Vognmandsorganisation advarer mod ny forhastet udrulning af vejafgift
- Lovforslag vil åbne for sovepladser i mindre lastbiler
- Lastbiler fra 3,5 til 12 tons skal også betale kilometerbaseret vejafgift
- Sikkerhedsorganisation kommenterer syv distributionsbiler efter test
- Privat fond investerer i nyt uddannelsesprojekt
- Energiselskab lukker for app og webside underplanlagt it-natarbejde
- Politiet anholdt 22 personer ved grænsen i europæisk operation
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




