S-buslinie vil få kortere køretid
Fredag 14. januar 2022 kl: 12:53
Af: Redaktionen
Passagererne på trafikselskabet Movia's Linje 500S kommer i fremtiden hurtigere frem mellem Glostrup St. og CPH Business Park. I forbindelse med åbningen af Letbanen langs Ring 3 i Hovedstaden er Region Hovedstaden, Hvidovre og Brøndby Kommuner gået sammen om at løfte infrastrukturen på linje 500S' rute mellem Tranehaven og CPH Business Park på Avedøre Holme
Løftet af infrastrukturen på strækningen mellem Glostrup St. i nord og CPH Business Park på Avedøre Holme vil sikre, at borgerne i Hvidovre og Brøndby Kommuner kan komme hurtigere frem til Glostrup St., hvor man fra 2025 kan tage letbanen videre langs Ring 3.
Projektet med at løfte infrastrukturen, så busserne kan komme hurtigere frem, blev politisk godkendt i efteråret 2021. Anlægsarbejderne forventes at gå i gang til efteråret, når projektet har været i udbud. Forbedringerne skal efter planen stå færdig i 2024 inden Letbanen i Ring 3 åbner.
Den nye infrastruktur skal bane vejen for Movia's busprodukt +Way, som betyder, at busserne får busprioritering langs ruten, at de kører i egen busbane på dele af strækningen, og at stoppestederne bygges om til stationslignende forhold med brede perroner, gode venteforhold, god tilgængelighed og et højt niveau af trafikinformation. Formålet er at reducere trængsel, og gøre det lettere for de mange borgere i de to kommuner at komme hurtigere frem til blandt andet Glostrup St., hvor man fra 2025 kan tage letbanen, som kommer til at køre langs Ring 3.
Fakta:
- Movia har sammen med Region Hovedstaden samt Brøndby og Hvidovre Kommuner fået tildelt penge af Trafikstyrelsens Pulje til investering i kollektiv bustrafik til projektet
- Trafikstyrelsen har besluttet at finansiere halvdelen af projektet, som har en samlet omkostning på knap 47 millioner kroner. Den anden halvdel af projektet finansieres via midler fra Hovedstadens Letbane
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Forsøg med med vejafgifter for personbiler er afsluttet med en rapport
- Tankstationer må ikke reservere urimeligt høje beløb på forbrugernes konti
- Cyklen og toget er hinandens bedste venner
- Høje brændstofpriser får bilister til at sætte farten ned
- Kulde og høje priser på benzin og diesel fik flere til at vælge vandvejen
- Sporarbejde i Aarhus betyder busser i stedet for letbanetog til Odder
- Aarhus-entreprenør med jernbanespeciale skal modernisere Københavns Hovedbanegård
- Københavns Hovedbanegård skal moderniseres - arbejdet vil stå på til en gang i 2028
- Færgefragten hos rederikoncern steg i marts
- 14-årig stjal bybus i Norge og kørte til Sverige
- Energiselskab åbner nyt anlæg med diesel og AdBlue til tunge køretøjer i Næstved
- Konstruktion over banegrav er svækket - cykelparkering lukker øjeblikkeligt
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




