Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Trafikkorridor på Sjælland skifter fra signaler fra forrige århundrede

Tirsdag 7. december 2021 kl: 15:05
Share  


Af: Redaktionen

Første etape på banen mellem Ringsted og Femern er klar med et nyt signalsystem. Dermed er Banedanmark kørt i mål med den sjette udrulning på fjernbanen. Det nye signalsysten - ERTMS står for European Rail Traffic Management System - skal give "grønt" lys for flere tog til tiden, mulighed for flere tog på skinnerne og bedre trafikinformation. ERTMS-systemet erstatter gamle, analoge signaler langs jernbanen, hvor nogle er sat op tilbage i 1950'erne og 1960'erne

Banedanmark er i fuld gang med en gennemgribende digitalisering af jernbanen, og som led i byggeriet af den kommende forbindelse mellem Ringsted og Femern, har Signalprogrammet taget et nyt, digitalt signalsystem i brug på strækningen mellem Mogenstrup på Sydsjælland og Nykøbing Falster. Dermed er Banedanmark i mål med den sjette strækning på fjernbanen.


- Med det nye signalsystem giver vi jernbanen en massiv teknologisk saltvandsindsprøjtning. Togene vil gå fra at køre med gamle, analoge signaler fra 1950’erne og starten af 1960’erne til det 21. århundredes digitale teknologi, siger Thilde Restofte Pedersen, der er direktør for Signalprogrammet under Banedanmark.


Hun peger på, at systemet åbner for, at togene kan køre både hurtigere og hyppigere. 


- Det er et vigtigt skridt på vejen til at gøre den kommende korridor til Europa klar til fremtidens togtrafik. Derfor er vi glade for, at vi nu kan sætte punktum for endnu en strækning på fjernbanen, siger hun.


En mere bæredygtig drift på sporene
Med udrulningen af det nye signalsystem bliver tog, skinner og trafikcentre samlet i ét digitalt signalsystem. Det vil blandt andet gøre det muligt at udnytte jernbanens kapacitet mere optimalt, så der kan køre flere tog på skinnerne. Derudover vil det også give bedre trafikinformation.


- Med det nye signalsystem vil både trafikplanlægningen og -afviklingen blive mere automatiseret, og så vil et nyt, digitalt system med færre komponenter i sporet betyde færre signalfejl. På den måde er det nye system markant mere teknologisk avanceret end sin forgænger, og det vil kunne ses på punktligheden til glæde for passagererne, påpeger Janus Steen Møller, der er direktør for Signalsystemer i Banedanmark.


- Samtidig er det nye signalsystem en forudsætning for at elektrificere jernbanen. Derfor er det også et vigtigt led i forhold til at gøre jernbanen klar til de nye, klimavenlige eltog, siger han videre.


I den første periode, mens signalsystemet bliver kørt ind, og alle vænner sig til at bruge det nye signalsystem på strækningen, har Banedanmark ekstra mange øjne på driften, da der kan være børnesygdomme, der forstyrrer togdriften.


Fuld fart på udrulninger
Med den seneste strækning er det nye signalsystem i løbet af 2021 taget i brug flere steder på fjernbanen. I Jylland gælder det mellem Langå, Struer og Holstebro, og på Sjælland mellem Køge og Næstved. 


I 2022 vil det nye signalsystem blive taget i brug på yderligere tre strækninger på fjernbanen. På Sjælland gælder det mellem Vigerslev og Ringsted, og i Jylland mellem henholdsvis Vejle og Holstebro samt mellem Herning og Skanderborg.




Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny bekendtgørelse om kørsel med lommevogne med sættevogne i Danmark er sendt i høring
- De rå tal tegner et mere rosenrødt billede af virkeligheden
- Tjenestehandlen trak eksporten op i juni
- Containerterminal får fornyet sit grønne certifikat
- Fremtidens bane melder sin ankomst til Struer
- Transportkoncern lægger milliarder til kvartalsresultat
- Væksten forventes at aftage
- Svenske jernbanevogne til lastbiler og busser skaber fleksible transportløsninger i Østrig
- Limfjordshavn overtager drift af containerterminal
- Togoperatør øger antallet af forbindelse gennem Schweiz
- Ny teknologi kan fordoble levetiden på jernbaneskinner
- Tidligere formand for politisk parti bliver direktør i Limfjordshavn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst